37-årige Sandie Birkholm Hansen går rundt på det værelse, der tilhører sønnerne Noah og Malthe. 

I hvert fald indtil sidste år, da tvillingebrødrene blev tvangsfjernet fra deres mor af Langeland Kommune.

- Ja, der er ikke gjort så meget ud af det, for de må alligevel ikke komme hjem, siger hun og fortæller, at hun i en periode overvejede, om hun skulle sælge alle deres ting. For afsavnet til de to drenge er stort.

- Til at starte med kunne jeg ikke engang gå ind på værelset.

Det hele starter, da Sandie Hansen får en depression, hun længe kæmper med sideløbende med sin tilværelse som mor. Undervejs bliver det så svært, at hun vælger at kontakte kommunen for at høre, om sønnerne kan få midlertidigt hjem hos den plejefamilie, som de allerede har været i aflastning hos.

Men efter Sandie Hansen kom sig over depressionen, har hun ikke kunnet få sine børn tilbage til hjemmet i Bagenkop igen. Og det er et af flere eksempler på sager, hvor Langeland Kommune har håndteret sager om anbringelse af børn uhensigtsmæssigt - i konkrete tilfælde direkte i strid med loven. Det mener i hvert fald Sandie Hansens uvildige støtteperson.

Høringer bliver ikke overholdt

Da Sandie Hansen er kommet mere ovenpå og klar til at få sine børn tilbage, går det ikke, som hun regner med.

- Der er ikke nogen samværsafgørelse. Jeg har bare skrevet under på en frivillig anbringelse, men jeg ved ikke, hvornår jeg ser børnene igen, jeg kan ikke få fat i sagsbehandleren, jeg kan faktisk ikke få fat i nogen, siger Sandie Hansen.

Og den manglende kommunikation ryster Sandie Hansens uvildige støtteperson Mie Zeilau, der også er sagsbehandler ansat af Langeland Kommune, der ved flere tilfælde har oplevet, at parthøringerne ikke bliver overholdt.

Når partshøringer og begrundelsespligter ikke bliver overholdt, er det direkte i strid med loven - og eksemplerne er mange i Sandie Hansens tilfælde.

- Man sender en klage til forvaltningen, der skal vurdere, om de har lavet fejl. De kan holde fast i afgørelsen og sende den videre til Ankestyrelsen, men der kan gå lang tid, før den bliver behandlet og i al den tid kan hun have mistet samværet med sine børn, forklarer Mie Zeilau.

Tilbage i august 2021 viser en statusrapport, at børnene trives i spændingsfeltet mellem plejefamilien og deres mor, men få dage senere bliver samværet halveret.

- Børnene har reageret meget voldsomt på at være væk fra Sandie og ved halveringen går det helt galt for særligt Noah, siger Mie Zeilau.

Pludselig har forældrene kun ret til at se børnene tre timer om måneden i støttet samvær uden for Sandies hjem, hvor hun normalt har samvær. Nu skal det foregå i en lejlighed i Odense. Senest har hun uden varsel mistet sine to månedlige telefonsamtaler med sønnerne. 

- Hun får ikke nogen begrundelse. Børnene græder, når de skal væk fra deres mor, men kommunen konkluderer, at Sandie ikke kan finde ud af at skabe struktur for drengene, siger Mie Zeilau.

Udvalgte kompetencer

Sandie Hansen vælger at kontakte plejefaren dagen efter ændringen i samværet, men hun får at vide, at hun skal kontakte kommunen, som er dem, der træffer afgørelsen.

- Men der dumper en partshøring ind om, at kommunen påtænker at træffe en ny afgørelse. Samtidig er afgørelsen allerede sat i gang. Det hænger ikke sammen, og det er ikke i orden, påpeger Mie Zeilau.

Langeland Kommune har indhentet evalueringer fra Sandie Hansens tidligere bopælskommuner i Odense og Svendborg, og her har man udelukkende taget de negative elementer med og ikke de elementer, der fik hendes tidligere kommuner til at fremhæve hende som en kompetent mor.

Ligeledes har man brugt fejldiagnoser og tidligere diagnoser i vurderingen.

- De fremstiller hende som om, at hun ikke vil samarbejde og ikke har nogen selvindsigt. Hun har selv bedt om hjælp fra kommunen og foreslået anbringelsen i en periode. Er det, at man kan bede om midlertidigt at få anbragt sine børn ikke netop at have indsigt i egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at kunne varetage sine børns omsorg?, siger Mie Zeilau.

Mie Zeilau har oplevet mange hårde skæbner i sin tid som socialrådgiver, men alligevel er hun rystet over sagen.

- Jeg synes, det er meget alvorligt og særligt for de to drenge, der sidder langt væk fra deres mor og bliver taget længere og længere væk, siger hun og tilføjer:

- Når der er så mange, der kontakter mig, fordi de gerne vil have mig ind i deres sag, så tænker jeg, at der er et generelt problem og et eller andet sted tror jeg, at der kan være noget kulturelt i familieafdelingen.

Langeland Kommune er i flere omgange blevet meldt til Ankestyrelsen for fejlhåndtering af sagen, og i dag skriver mediet 24syv, at kommunen også er meldt til Ombudsmanden.

TV 2 Fyn ville gerne have haft et interview med Langeland Kommune, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Søren Ramsing, oplyser til TV 2 Fyn, at de tager sagen meget alvorligt, og at de arbejder på højtryk for at omlægge retningen for sagsbehandlingen i Langeland Kommune. 

I den seneste tid er Langeland Kommune kommet i søgelyset efter flere sager om mulige lovbrud af tvangsfjernede børn. Det kan du læse mere om her.

Ifølge en undersøgelse fra RealDania overvejer 80.000 danskere at flytte i et bofællesskab inden for de næste fem år.

75-årige Jørgen Larsen flyttede ind i seniorbofællesskabet i Gartnerbyen sidste år, og Jette Larsen overvejer at gøre det samme, når Bodilhaven - også i Bolbro - er bygget færdig.

- Næste gang, vi flytter, bliver det i en etværelses med låg. Vi regner ikke med, at vi skal herfra, fortæller Jørgen Larsen.

Der findes flere end 40 seniorbofællesskaber på Fyn og yderligere ni er på vej. På landsplan er der lige nu cirka 8.300 eksisterende og planlagte boliger.

Rift om 69 boliger

Mandag aften var 385 personer tilmeldt udviklingsselskabet Tetris' beboermøde om den nye Bodilhaven.

- Det er heldigvis normalt, at vi har så stor opbakning. Vi kan se, at interessen virkelig er steget voldsomt efter corona. Vi har holdt et par stykker af de her beboermøder, og det er omkring 500, der dukker op. Seniorbofællesskaber er virkelig noget, der er i vælten for tiden, siger kommunikationschef for Tetris, Martin Wagner.

I alt 69 boliger opføres i Bodilhaven, og Jette Larsen, der arbejder som kontorfuldmægtig, overvejer, om hun skal flytte i én af dem.

- Jeg er sikker på, at man skal passe på ikke at gøre det for sent i forhold til, hvor gammel man er. Jeg vil gerne møde andre mennesker, der kunne være interesseret i at lave nogle aktiviteter og gøre noget sammen i det omfang, man har tid og lyst, fortæller hun.

Bodilhaven forventes at stå færdig i slutningen af 2022.