Sofie Rønnelund

Journalist

27. nov. 2024 kl. 22:05
Morten Albek

76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem

LYT
Del

Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.

Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension. 

Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?

Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.

- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.

Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.

I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst. 

Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.

Forstå mig ret...

Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.

- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet. 

Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år? 

Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.

- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.

Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.

- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed. 

For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.

Menneskelig eller økonomisk gevinst

Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?

- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.

Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?

- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.

25. nov. 2024 kl. 19:07
Fyn

Læge revser Joachim B. Olsen efter vild påstand:
  • Det er super mandigt

LYT
Del

Joachim B. Olsen skrev forleden på X, at det er sølle at bruge cykelhjelm som mand. Nu reagerer fynsk læge på opslaget.

- Jeg håber jo ikke, at han mener det, han skriver.

- Fjollet udtalelse.

Sådan lyder den fynske respons på Joachim B. Olsens kontroversielle opslag om cyklehjelme, som han skrev for et par dage siden. 

Debatredaktøren hos B.T. udtrykte forleden på mediet X, at det tager noget af ens selvrespekt, når man som mand cykler med cykelhjelm på. 

Screendump af debatredaktørens opslag. Dog lader det til, at opslaget mandag er fjernet.

Og det har fået den fynske læge Morten Svenning Nielsen op af stolen. Han håber på, at debatredaktøren ikke mener, hvad han faktisk skriver.

- Det er jo forfejlet humor. Hovedtraumer kan både være alvorlige, langvarige, og så koster det sundhedssystemet dyrt. Så ikke at omfavne det sikkerhedsmiddel, som vi ved virker godt - det er jo helt tåbeligt, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han understreger, at cykeluheld sjældent er selvforskyldte. 

- Uheld er sjældent cyklistens skyld alene. Ofte er det et sammensurium af ting, der gør, at nogle støder sammen. 

Derfor mener lægen altså ikke, at man sender et signal om at være bange for at falde, hvis man er mand og bruger cykelhjelm. 

- Jeg er - som alle andre mænd - også overbevist om, at jeg er den bedste i trafikken. Men jeg er jo ikke herre over, hvis der kommer nogen og kører mig ned.

Tværtimod synes han, at man sender et signal om, at man tager ansvar for sig selv og sine nærmeste.

Det viser statistikken

For bruger du hjelmen, så er dine chancer for at undgå hovedskader ret gode.

Der er nemlig omtrent halvt så mange hovedskader blandt alvorligt tilskadekomne cyklister, der bruger hjelm, end blandt dem, som ikke bruger hjelm, viser tal fra Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik.

Det samme bakker Ulykkes Analyse Gruppen fra OUH op om. 

- En nylig norsk gennemgang af 84 videnskabelige studier af skader efter ulykker med cyklister konkluderer, at cykelhjelme sænker risikoen til det halve for både hovedskader og for at dø i ulykken, skriver overlæge Jens Lauritsen i en mail.

Mandighed og æstetik

Men selvom al forskning tyder på, at hjelmen virker, så kan Joachim B. Olsens opslag alligevel godt tale ind i et - måske ret alment - argument for ikke at bruge hjelmen.

Nemlig at man ikke synes, at det ser pænt ud. Eller sågar 'mandigt.'

Men spørger man læge Morten Svenning Nielsen, så er det faktisk lige omvendt.

- Jeg synes jo, det er super mandigt at bære cykelhjelm. Og så synes jeg, at det er dejligt at se dum ud med hjelm på, hvis det betyder, at man ikke kommer unødig til skade.

TV 2 Fyn har bedt Joachim B. Olsen om en kommentar. Han er ikke vendt tilbage.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her