Det nære politi er savnet på store dele af Fyn.
Blandt andet hos Birger Printz i Lohals på Langeland.
- Mit inderlige ønske er, at man kan få en politistation igen. En politistation i Rudkøbing, hvor betjentene kender Langeland og kender langelænderne, siger han.
De samme toner lyder der fra Vester Skerninge, der mistede sin lokalstation i efteråret 2016.
- Jeg ved bare, at da vi havde landbetjenten, og hvis vi havde problemer, så skulle vi bare ringe, og så kom han med det samme, siger Rita Pedersen fra Vester Skerninge.
Og i Nørre Aaby har borgere oplevet, at politiet ikke kommer, når de har brug for hjælp.
- Den vigtigste tryghed for mig, det er, at vi har nogen betjente fra vores lokalsamfund, som kender borgerne, som kender problemstillingerne, lyder det fra John Jørgensen, der er formand for lokalrådet i Nørre Aaby.
Gennemgribende reform af politiet
Det er 12 år siden, at de daværende regeringspartier - Venstre og Konservative - sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, De Radikale og SF vedtog den hidtil største og mest gennemgribende reform af dansk politi i nyere tid.
54 politikredse blev med politireformen reduceret til 12, som samtidig fik til opgave, at opprioritere det lokale og det forebyggende politiarbejde.
Omstruktureringerne medførte lukning af lokale politistationer i blandt andet Assens, Nyborg og Middelfart, så der i dag kun er politistationer i Odense, Vollsmose og Svendborg. Det var til stor frustration for mange fynboer.
Men skal løsningen findes ved, at flere betjente kommer tilbage og arbejder i de mindre byer?
Det spørgsmål skal fynske folketingspolitikere svare på, når TV 2/FYN inviterer til debatmøde på Nordfyns Gymnasium i Søndersø tirsdag.