Et stort fjernvarmeanlæg til 300 millioner kroner med varmepumper, biobrændsel, elkedler og solvarme i Munkebo er Kerteminde Forsynings bud på, hvordan borgerne i Kerteminde i fremtiden kan få den billigste strøm og samtidig mindske udledningen af CO2.
Kerteminde Forsyning har arbejdet med planen i to et halvt år, men først i oktober i år blev forslaget fremlagt på et lukket temamøde for byrådet i oktober. Detaljerne og beregningerne i forslaget er dog stadig ikke lagt offentligt frem.
- Jeg kan ikke gå ind i de konkrete tal på det her, fordi den rapport, der er blevet lavet, er blevet behandlet på et lukket bestyrelsesmøde, siger direktør for Kerteminde Forsyning, Michael Høj-Larsen.
Behov for mere information
Men på torsdag bliver der kastet mere lys over Kerteminde Forsynings planer, når politikerne i byrådet for første gang offentligt skal drøfte fremtiden for fjernvarmeforbrugerne i kommunen.
- Vi synes, det er en for stor beslutning at tage på baggrund af et temamøde. Vi har sagt, at vi ønsker en proces, hvor alle de spørgsmål, man nu måtte have, bliver belyst, for det er en kæmpestor beslutning, der skal træffes, siger borgmester Kasper Olesen (S).
Dele af oplægget fra Kerteminde Forsyning er dog sluppet ud til offentligheden. Blandt andet er det kommet frem, at et eksternt rådgivende firma har beregnet, at der kan spares 11,7 millioner kroner ved at etablere en selvstændig varmeproduktion i Kerteminde, sammenlignet med den nuværende løsning, hvor Kerteminde Forsyning køber fjernvarmen fra Fjernvarme Fyn.
Alex Haurand er valgt til Kerteminde Byråd for SF, og blandt andet på grund af de økonomiske beregninger, har han været en af de varmeste fortalere for, at Kerteminde afbryder samarbejdet med Fjernvarme Fyn.
- Jeg bliver nødt til at bruge de informationer, jeg modtager som politiker, og de informationer bliver jeg nødt til at have tillid til, og det har jeg haft i denne sag, siger Alex Haurand (SF).
Betydelige omkostningsstigninger
Men Bettina Drefeld Eriksen, der er medlem af Kerteminde Forsyning og dermed har indblik i beregningerne bag planen, har ikke tillid til regnestykket, der viser overskud.
Ifølge hende er beregningerne baseret på en fremtidig elpris på 53 øre. I dag er elprisen omkring 3,20 kroner.
- Som vores elpriser er i øjeblikket, vil sådan en løsning her betyde en betydelig omkostningsstigning.
- Det her drejer sig for mig om, at jeg rigtig gerne vil have, at vi ikke kommer til at træffe en beslutning, der kommer til at koste byens borgere, institutioner og virksomheder for meget på deres varmeregning, siger Bettina Drefeld Eriksen, der på grund af sin tavshedspligt som bestyrelsesmedlem ikke kan eller vil fremlægge de konkrete beregninger bag Kerteminde Forsynings forslag.
Tillid til ekstern konsulent
Alex Haurand er ikke medlem af bestyrelsen, og siger, at han ikke ved, hvilken indflydelse elprisen har på de beregninger, som Kerteminde Forsyning har fremlagt.
Hvis det forholder sig sådan at denne business case fra Kerteminde Forsyning er baseret på en urealistisk lav elpris, hvilken indflydelse vil det så have på din stillingtagen til projektet?
- Det er klart, det er noget, jeg skal have talt med min gruppe om, og nu kommer der en stor åben debat i byrådet, og så må vi tage stilling til det derfra, siger han.
Men selvom Kerteminde Forsyning ikke vil gå i detaljer med deres beregninger og kommentere, hvilken elpris der danner baggrund for beregningerne, så mener direktøren fortsat, at en selvstændig varmeproduktion i Kerteminde vil være en fordel for forbrugerne.
- Når man skal lave et varmeforsyningsprojekt, skal det indsendes til varmemyndighederne, og hvis det overhovedet skal blive godkendt, skal der være positiv økonomi for både Kerteminde Forsyning og vores kunder. Så i sidste ende vil der være en offentlig myndighed, der skal godkende de beregninger, der bliver indsendt, forklarer Michael Høj-Larsen.
Ikke så billigt som i Odense
Men Michael Høj-Larsen erkender samtidig, at varmekunderne i Kerteminde med de to skitserede forslag aldrig vil få lige så billig varme som fjernvarmekunderne i Odense og på Nordfyn.
- Jamen, det er korrekt. Jeg kan godt bekræfte, at vi ikke kan levere lige så billig fjernvarme som Fjernvarme Fyn, og det har vi også fortalt politikerne og det har vi også fortalt eksternt, siger Michael Høj-Larsen.
De højere priser i Kerteminde hænger sammen med, at Kerteminde Forsyning i dag betaler for transport af det varme vand, drift, pumper og vedligeholdelse. Hvis Kerteminde – ligesom Nordfyns Kommune - fusionerede med Fjernvarme Fyn, ville disse udgifter bliver delt solidarisk mellem alle ejere i Fjernvarme Fyn.
Men den løsning er Kerteminde Forsyning ikke blevet bedt om at lave beregninger på.
Grønt regnskab
Kerteminde Forsyning har også lavet beregninger, der viser, at en selvstændig varmeforsyning vil belaste klimaet mindre, end hvis kommunen fortsætter med at købe fjernvarme fra Fjernvarme Fyn.
- Det, jeg har fået fremvist, viser, at der var seks gange mindre CO2-udledning ved det scenarie, man kunne bygge lokalt i forhold til det, man kunne tilbyde fra Fjernvarme Fyn, siger Alex Haurand.
Beregningerne over CO2-udslippet er baseret på Fjernvarme Fyns nuværende udslip, og tager ikke højde for, at Fjernvarme Fyn i øjeblikket investerer milliarder i nye grønne teknologier, der i fremtiden kan reducere klimabelastningen.
- Vi har taget udgangspunkt i data, vi har fået fra Fjernvarme Fyn på nuværende tidspunkt, og det alternative projekt vi har arbejdet på. Og det er korrekt, at man kunne godt opfatte det som en slags nutidsbillede.
Men selvom det grønne regnskab ikke tager hensyn til Fjernvarme Fyns fremtidige CO2-reduktioner, mener Alex Haurand, at en lokal løsning fortsat vil være at foretrække.
- Som politiker og lægmand, med meget stor interesse i det energipolitiske, så stiller jeg mig tvivlsomt for at deres businesscase bliver så forfærdelig god, og jeg tror aldrig, den når det niveau, som vi kigger ind i på de lokale anlæg, siger SF´eren.
Torsdag skal politikerne i Kerteminde Byråd tage stilling til forslaget fra Kerteminde Forsyning om at gå videre med planerne om at etablere en selvstændig varmeforsyning.