27-årig død i arbejdsulykke

En operatør ved en plasticfabrik i Tommerup har mandag aften mistet livet, da han blev klemt mellem en robotarm og et el-skab.

En 27-årig mand fra Odense mistede mandag aften livet i en arbejdsulykke.

Manden var operatør ved et plastic firma i Tommerup ved Assens, hvor han under arbejdet blev klemt ihjel af en robotarm. Det oplyser Fyns Politi.

Den 27-årige mand var kravlet ind for at udføre en opgave. Robotarmen satte pludselig i gang og klemte manden op mod et el-skab, hvilket kostede ham livet.

Arbejdstilsynet har været forbi

Efter dødsulykken har Arbejdstilsynet inspiceret ulykkesstedet. De har foreløbig lukket fabrikken og vil i morgen foretage flere undersøgelser, der skal være med til at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

De pårørende til den 27-årige mand er underrettet. 

Oversigt

    Oversigt