Alle børnene på skolen skal arbejde aktivt med demokrati, og i 8. klasse betyder det, at eleverne skal dele magten mellem sig. Kampen om hvem der skal være borgmester og hvem der skal besætte udvalgsposterne går i gang.
- Jeg vil efter at blive infrastrukturformand, siger Charles David Guiterres Burns fra 8. klasse på Køng Idrætsfriskole.
Spillet om magten er en del af at lære eleverne, hvordan det danske demokrati fungerer.
- Der er mange arrangementer på grundlovsdag og det er godt. Men vores arrangement er godt for børnene, så de kan finde ud af, hvad det handler om, siger Peter Bendix Pedersen, der er skoleleder i Køng.
Udover det taktiske spil, der hører med til demokratiet, skal børnene også høre grundlovstale, lave demokrati-quiz, debattere og synge demokratiske sange.