Konservative i Assens bejler til Christmas-Møller

De Konservative i Assens mangler stadig en folketingskandidat, selvom valget kan komme, hvornår det skal være. Nu fisker formanden for De Konservative i Assens efter Pia Christmas Møller.

Pia Christmas-Møller har siden hun brød med den konservative folketingsgruppe været løsgænger i Folketinget, og medmindre hun finder en valgkreds, er hun færdig som folketingspolitiker.

Onsdag har hun efer regeringens forliste forhandlinger med Kristendemokraten Per Ørum Jørgensen om en sundhedsreform, meddelt, at hun vil sikre regeringen flertal.

Dermed kan hun være tilbage til sit gamle parti, og det bliver modtaget i Assens, hvor man står og mangler en folketingskandidat.

- Pia Christmas-Møller er jo en dygtig pige, så hvis hun kom ind i partiet og ledelsen mener, at det er en mulighed, at hun kan opstilles her, så må vi se på det, siger lokalformanden i Assens, Poul-Erik Chortsen til politiken.dk.

Oversigt

    Oversigt