Dådyr skyld i færdselsuheld

Netop nu er dåvildtet på vej i brunst, og det betyder, at de flytter sig - også over hovedveje. I dag mistede en af dem livet syd for Hillerslev.

Mange billister kender den ubehagelige følelse af et dårdyr, der pludselig springer ud tæt foran bilen. Det går godt de fleste gange, men det gjorde det ikke torsdag formiddag ved Hillerslev-rundkørslen mellem Faaborg og Odense.

Her blev en bambi nemlig torpederet af en Folkevogn - og man skal passe godt på vildtet netop nu, fortæller vildtkonsulent Lars Brun fra Naturstyrelsen.

- Før brunsten går de fra deres sommerkvarter til brunstområdet. Det er ikke sådan, at de taber hjernen, men de bevæger sig i store flokke - når en af dem så springer over vejen, så følger de andre efter.

Derfor er det også vigtigt, at billister er ekstremt opmærksomme, hvis der først springer et stykke vildt over vejen.

- Man skal være meget opmærksom og sænke farten så meget, som det er muligt, uden at være til fare for andre billister. Og så skal man lade dem passere i god ro og orden, fortæller Lars Brun.

Der er omkring 15.000 då- og rådyr på Fyn.

Oversigt

    Oversigt