Det var på diskoteket Miss Molly at en 35-årig mand i januar blev overfaldet med en flaske. Det var så voldsomt, at han fik kraniebrud og flere blødninger i hovedet. Efterfølgende har overvågningsbilleder været med til at udpege en 24-årig mand fra københavnsområdet som den skyldige, og han har senere også erkendt at stå bag overfaldet.
Alligevel valgte byretten i Svendborg at gå imod anklagemyndigheden og løslade den 24-årige - det skete den 30. januar. En beslutning som altså blev anket, og nu har Østre Landsret så besluttet, at den formodede gerninsgmand alligevel skal fængsles.
Den 24-årige er ved retten i Odense søndag blevet begæret fængslet indtil den 27. februar.