- Det er her, jeg sidder og arbejder. Hvis vi tager et kig på termometeret, så viser det 16,5 grader, men solen har jo også skinnet i dag, griner Paul Robson.
På gården i Haastrup, hvor han bor med sin kone Laura og sin lille søn, mærker de også energikrisen.
Men modsat de fleste andre, der nødtvungent har sænket temperaturen på grund af de voldsomt stigende energipriser, er den lave temperatur et helt bevidst valg hos familien Robson.
Årsagen til det kølige klima skal nemlig findes i det, der engang var gårdens oprindelige køkken. Hvor der før var en væg, er der nu et stort hul. Cirka en halv meter dybt og to meter bredt. I det ene hjørne står et lille bål og knitrer.
- Det er husets eneste varmekilde lige nu. Det har selvfølgelig været lidt køligt. Nogle dage mellem 14 og 15 grader. Men jeg sidder bare med lidt ekstra tøj på, når jeg arbejder for at holde varmen, siger Paul Robson, hvis accent afslører hans sydafrikanske rødder.
Gamle Bertha
Gården plejede at blive opvarmet af et træpillefyr, som Paul Robson kalder for "Gamle Bertha." Hende har der dog ikke været meget fut i på det sidste. De høje priser på træpiller fik ham til at slukke for fyret og se sig om om efter en ny varmekilde.
- De gamle ejere af gården havde fortalt, at der fandtes et ildsted, og vi kunne jo se skorstenen på huset, så vi vidste at det var muligt at finde et sted at fyre op.
Paul fik fundet den rigtige væg og brudt den ned - og helt som forventet kom et åbent ildsted til syne. Det ildsted, som nu giver Paul og hans familie en indendørstemperatur på 16,5 grader.
Og selvom de nu bor i det samme klima som opbevaringstemperaturen for en fyldig rødvin, er der ingen klager at spore fra familien Robson.
- For 100 år siden var det jo det eneste sted i hjemmet, man kunne få varme fra, forklarer han.
- Jeg synes, at vi har et samfund, hvor vi er meget vant til, at der er meget behageligt. Nu kommer der en krise, og tiderne bliver hårde. Jeg tror, at vi alle har brug for at spænde livremmen en lille smule ind og se, hvad vi kan bidrage med, i stedet for hvad vi har ret til at blive tildelt af andre mennesker, siger Paul Robson.
Tykke tøfler og tætte vinduer
Som efterårets kulde er begyndt at melde sig, så har den brændestabel, som Paul har liggende i sin lade, dog hurtigt fået ben at gå på. Derfor bliver motorsaven hyppigt hevet frem for at save stumper af et væltet træ omme i baghaven.
Og stikker man hovedet ind i værkstedet, møder man Pauls kone, Laura. Hun er i gang med tætne de gamle vinduer og installere forsatsruder, så de holder bedre på varmen i huset.
- Det har hele tiden været planen at få ordnet vinduerne, men vi har opprioriteret at få det gjort, nu når vi går ind i den kolde tid, siger Paul Robson.
Derudover er det ikke kun vinduerne, der bliver kælet for. Alle husets gæster får udleveret et sæt farvestrålende fodbeklædning, der ligner en sammensmeltning mellem et par uldsokker og tøfler.
- Vores sidste gæst kunne lide dem så meget, at han bad om at få et par med hjem. Det fik han lov til. Det betyder til gengæld, at der lige mangler et par, indtil svigermor har fået strikket et nyt sæt, forklarer han med et lille grin.
Tag ansvar
Siden priserne på varme og strøm begyndte sin stigning, har dele af den danske befolkning kaldt på politisk handling.
Fra sin gård i Haastrup forstår Pauls Robson godt, at folk er frustrerede, men han tilslutter sig ikke råbet om hjælp.
- Det her er en lejlighed til at se på, hvordan man kan tage ansvar for sit eget liv i stedet for at råbe op om, at nu skal jeg have hjælp fra politikere til at til at løse alle mine problemer ved at give mig flere penge.