Fynske politikere: Så mange har oplevet seksuelt grænseoverskridende adfærd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ni fynske kommunalbestyrelsesmedlemmer har været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd i forbindelse med deres politiske arbejde.
Et lille antal, men for den, der har oplevet det, kan det være et kæmpe problem, lyder det fra professor i statskundskab, Ulrik Kjær.
For knap tre uger siden forlod De Radikales Morten Østergaard lederposten i partiet efter det kom frem, at han havde opført sig krænkende og seksuelt grænseoverskridende over for flere kvinder i partiet.
Kort tid efter forlod Københavns overborgmester, Frank Jensen sit kontor af samme årsager. Og i sidste uge stod en række unge kvinder frem i en TV 2-dokumentar og fortalte, hvordan de var blevet krænket i forbindelse med arrangementer i de politiske ungdomsorganisationer.
Debatten om seksuelle krænkelser, chikane og grænseoverskridende adfærd er i fuld gang, og de seneste ugers vidnesbyrd og historier viser, at det i høj grad også foregår i den politiske verden. Men i hvilket omfang forekommer det på Fyn?
Hvordan ser det ud i kommunalbestyrelsene på Fyn?
Her på TV 2 Fyn har vi spurgt de fynske kommunalpolitikere, om de har været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd - verbalt, fysisk eller begge dele - i deres politiske hverdag.
138 fynske kommunalpolitikere har svaret på vores rundspørge. Af dem svarer de ni, at de har været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd i forbindelse med deres politiske arbejde. Enten i deres parti, i kommunalbestyrelsen eller i anden politisk sammenhæng.
Om rundspørgen
* Den er sendt ud til 239 fynske lokalpolitikere
* 138 personer har svaret på rundspørgen
* 25 procent af dem, der svarer, er kvinder
* 75 procent af dem, der svarer er mænd
Resultatet kommer ikke bag på professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Ulrik Kjær.
- Vi har set undersøgelser for et par år siden af de her ting, og det ligger meget fint på linje med det, som vi tidligere har set, så derfor er det her på mange måder - desværre - ret forventeligt, siger Ulrik Kjær.
Hver sjette kvinde på Fyn har været udsat for det
Når man dykker ned i tallene, kan man se, at hver sjette kvinde, der har svaret på rundspørgen, selv har været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd i deres politiske arbejde.
- Målt i antal personer, der har været udsat for noget, så er antallet ikke så stort. Men set i forhold til hvilken andel de udgør, så er det i hvert fald et tal, der er så højt, at det skal man tænke meget, meget grundigt over, siger Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.
- Når man spørger ind til nogle alvorlige ting, som det her, så behøver det ikke at være et højt tal for, at det udgør et problem. For den ene, der har oplevet noget af det, er jo sådan set et kæmpe problem. Også selv om der ikke er så mange andre, der har oplevet det, lyder det fra Ulrik Kjær.
Modtog seksuelt grænseoverskridende beskeder under debatmøde
Én af dem, der har oplevet seksuelt grænseoverskridende adfærd, er Cæcilie Crawley, der sidder i byrådet i Odense for Socialdemokratiet.
Til et debatmøde oplevede hun, at en tilhører sendte hende seksuelt grænseoverskridende beskeder under debatten.
- I situationen blev jeg ret paf, og jeg havde svært ved at holde fokus i debatten, fordi en tilhører udviste totalt grænseoverskridende adfærd, siger Cæcilie Crawley, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Odense.
Hun påpeger, at man som kommunalpolitiker ofte må lægge ører til lidt af hvert i den offentlige debat - især den del af debatten, der foregår på de sociale medier - men at dette eksempel ramte hårdere.
- De sexistiske beskeder er mere rammende end beskeder, hvor folk bare skriver, man er en idiot. De sætter flere tanker i gang, siger Cæcilie Crawley.
Et problem for lokaldemokratiet
Ifølge Ulrik Kjær så kan eksempler som Cæcilie Crawleys være årsag til, at det bliver sværere at få folk til at engagere sig i politik.
- De her kommunalpolitikere bruger faktisk rigtig meget af deres fritid på at deltage i politik. De bruger tid på at forsøge at træffe nogle fornuftige beslutninger på vi andres vegne, siger Ulrik Kjær og fortsætter:
- Hvis der er nogen af dem, som af disse årsager ikke føler sig godt tilpas i de mange timer, de er med kommunalpolitik, så har ikke bare de jo et problem, men så har kommunalbestyrelsen og lokaldemokratiet jo sådan set også et problem. Vi vil jo netop gerne have den her situation, hvor så mange som muligt har muligheden for at være med og føler sig velkomne.
Corona påvirker renten: Skidt for hushandel og påskens sommerhussalg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Coronakrisen har fået renten til at stige, og det gør det dyrere at låne til nyt hus. Sommerhusmarkedet er mest sårbart, siger ekspert.
Der er dårligt nyt for det kommende sommerhussalg i påsken, men også for det danske hussalg generelt.
Den usikkerhed, som coronaen spreder over dansk økonomi, smitter også af på renten på realkreditlån. Det er på ganske kort tid blevet en hel del dyrere at låne til et hus eller sommerhus.
- Hvor førstegangskøbere for tre-fire uger siden kunne få et halv-procents-lån til kurs 98, skal de nu bytte det ud med et to-procentslån. Det vil sige, at mange slet ikke har det rådighedsbeløb, som de troede, siger chefanalytiker i Nordea, Jan Størup Nielsen fra Munkebo.
Ifølge Henrik Christoffersen fra boligkæden Home er man ikke begejstret for udsigterne de kommende uger og måneder.
- Vi har haft ok at se til indtil videre. Alt det, vi havde gang i op til onsdag i forrige uge, det kørte færdigt, men nu begynder det altså at se ret tyndt ud i ordrebøgerne. Der er kun få fremvisninger. Vores aktivitetsniveau lige nu er som i sommerferien eller december, siger Home-mægleren.
Hos Realmæglerne i Faaborg siger ejendomsmægler Sofie Find således:
- Lige nu ser det afventende ud. Der er stadig god interesse på nettet og folk kigger på ejendomme, men de er lidt afventende med at bestille fremvisninger. Der er faktisk flere, der kigger på huse på nettet, end der plejer, men det er klart, for folk mere tid hjemme lige nu.
Ifølge Jan Størup Nielsen er det, der har fået renten til at stige, at flere udenlændinge og udenlandske fonde ikke længere køber så massivt op i danske realkreditobligationer. Nogle er endda begyndt at sælge.
- Især japanske fonde kunne få et højere afkast i Danmark end derhjemme. Så de har købt kraftigt op. Og så længe, der blev købt op, var det godt. For så forblev renten lav, fortæller Jan Størup Nielsen.
Han er dog ikke bange for, at renten vil stige kraftigt den kommende tid.
Dyk i huspriser på vej
Den europæiske centralbank har købt mange obligationer i Europa og har dermed dæmpet frygten på obligationsmarkedet, og Nationalbanken kan også melde sig på banen.
- Så jeg tror ikke, at vi vil se renten stige, men den kommer ikke ned på en halv procent i et godt stykke tid fremover, siger han.
Jan Størup Nielsen vil ikke blive overrasket over et dyk i huspriserne på 5-10 procent.
- Men vi kan slet ikke sammenligne med finanskrisen, der var langvarig. Jeg kan godt forestille mig, at flere danskere vil begynde at spare op, fordi de er blevet forskrækkede. Nogen har måske også haft spændt økonomien for hårdt, siger han.
Han mener, at man kan komme til at se en vis tilbageholdenhed hos huskøbere, der gerne lige vil se, hvordan renten arter sig den kommende tid, og hussælgere, der måske føler sig presset til at sætte prisen ned for at komme af med huset.
- Jeg er overbevist om, at de usikre tider helt sikkert vil kunne mærkes på sommerhusmarkedet, som er det mest prisfølsomme marked. Et sommerhus er et luksusgode, som man køber, når man har overskud. Vi vil omvendt nok også se sommerhusejere, som føler sig presset til at sælge, måske fordi man er blevet ledig, har brændt fingrene på aktiemarkeet eller har behov for at få penge på kontoen, siger Jan Størup Nielsen.