16-årig fængslet for bankrøveri

En ung mand fra Tommerup er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter to røverier.

Det skete ved retten i Svendborg torsdag eftermiddag.

Bevæbnet med en kniv røvede den 16-årige Faaborg Sparekasse i Nørre Broby i onsdag eftermiddag. Kort efter blev han anholdt på et stisystem bag banken, da han i fuldt løb blev spottet af en motorcykelbetjent.

Han havde pengene og våbnet på sig, og blev taget med på stationen.

Han er desuden blevet tiltalt for røveriforsøg i Walthers Kiosk i Faaborg for to dage siden.

Strafferammen for røveri er op til seks års fængsel.

Oversigt

    Oversigt