30,5 millioner til kampen mod kræft

Kræftens Bekæmpelses landsindsamling søndag marts gav 30,5 millioner kroner til kræftsagen. Indsamlingen på Fyn gav dog mindre end sidste år.

Omkring 28.000 frivillige var på gaden for at samle ind, og stort set alle husstande i Danmark har haft besøg fra Kræftens Bekæmpelse.

- Vi er stolte af den store opbakning danskerne har vist til kræftsagen i dag. Både fra de mange der har givet et kontant bidrag, og de mange der har brugt en god forårsdag på at styrke kampen mod kræft, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

- Indsamlingen i dag viser, at selv om krisen kradser, mener danskerne ikke, at den skal kradse på de mest syge.

Færre penge og indsamlere på Fyn

Indsamlingsresultatet svarer til beløbet fra sidste år, der også landede på 30,5 millioner indsamlet på dagen.

Men på Fyn var antallet af indsamlere faldet fra 2365 sidste år til 1819 i år.

Og det indsamlede beløb var sidste år 2,6 million kroner på Fyn, og det var i år faldet til 1,8 millioner kroner i følge opgørelsen på www.cancer.dk klokken 18.30.

Se lokale resultater

Oversigt

    Oversigt