35.000 fynboer tisser i bukserne

Op mod 35.000 fynboer lever et liv med inkontinens, og mange tør ikke fortælle om problemet. Men man kan faktisk behandle sygdommen og få et liv uden Tena-bind og frygten for at lugte af tis.

Lugter jeg af tis?

Else Vestbjerg fra Assens er en af de tusinder af fynboer, der har problemer med at holde på vandet.

- Jeg skiftede tøj mange gange om dagen og gik med Tena hele tiden - og havde det som om at folk kunne se, at jeg havde en kæmpe ble på hele tiden, fortæller Else Vestbjerg.

Det var efter en arbejdsulykke, at Else Vestbjerg blev inkontinent.

- Det var en rigtig, rigtig hård tid. Det havde indflydelse på mange ting - det havde indflydelse på vores samliv også fordi jeg turde ikke fortælle min mand det, og det var svært at sige til ham, at ved du hvad, jeg kan altså ikke, fordi jeg lugter af tis.

Den største undersøgelse i Norden om inkontinens viser, at op mod 35.000 fynboer døjer med vandladningsproblemer og ni ud af ti, der har deltaget i undersøgelsen, tør ikke fortælle om det.

Else Vestbjerg fik endelig fortalt sin mand om problemet og han fik hende til lægen, hvor hun blev sat i medicinsk behandling. Og 14 dage efter havde hun det allerede betydeligt bedre.

- Havde jeg været så klog fra starten, som jeg er i dag, så havde jeg sagt det allerede fra starten af. Så havde jeg sagt fra dag 1 af; jeg har et problem, jeg har brug for noget hjælp til det her.

Bliv klogere på inkontinens

Tis, tal og tabu

Oversigt

    Oversigt