At løbe ned til brandstationen, hoppe i støvlerne og køre afsted i brandbilen, selvom man har fri, sker oftere og oftere for brandmændene på Fyn.
- Det sker ofte, at vi mangler en ekstra, og så er det jo, at vi bliver nødt til at kalde en af dem, som er derhjemme og egentlig burde have fri, siger René Pedersen, der er deltidsbrandmand på Svendborg Brandstation.
Og manglen på brandfolk er noget, der kan få områdeleder i Falck i Syddanmark til at frygte, at tendensen presser de ansatte for meget.
- Så trækker vi større laster på de brandfolk, der er tilbage, og så kan jeg godt blive bekymret for, at de stopper på sigt, og så kommer vi til at mangle, siger områdeleder i Falck i Syddanmark Carsten Wolf Larsen.
Ikke som det var engang
I dag er det anderledes at være brandmand, end det var engang. Førhen forbandt man måske en brandstation med brandmænd, der sad og spillede kort i lænestolene for at slå tiden ihjel, indtil de skulle skynde sig i uniformen og ud af døren.
Sådan er det ikke mere. I dag står brandstationerne stort set tomme døgnet rundt. Kun i Svendborg og i Odense er stationerne stadig bemandet nogle eller alle timer i døgnet.
I dag er brandmændene på stationerne nemlig deltidsbrandmænd, der har et arbejde til hverdag og som står til rådighed for brandstationerne i deres fritid i en radius af fem minutter fra brandstationen.
- Så hvis der er brug for hjælp, så kan jeg høre det på min bipper, og så løber jeg ned på brandstationen for at hjælpe til, siger René Pedersen.
Og det er dem, der er mangel på. Men tidskravene gør det også endnu sværere at rekruttere brandmænd.
Selv foreslår Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber, at man bør ændre kravene til, hvornår beredskaberne skal forlade brandstationerne, når der er udrykning.
- Lige nu er der et krav om, at førsteudrykningen skal forlade brandstationen indenfor fem minutter. Hvis man ændrer det krav, så kan man udvide rekrutteringscirklen omkring brandstationerne, så der forhåbentlig er flere, der kan søge som deltidsbrandmænd.
- Selvfølgelig vil det også betyde, at man vil være længere tid om at ankomme til ulykken, men ellers er alternativet, at man ikke kan bemande bilerne og ved at ændre på kravene, kan man måske undgå at brandstationerne må lukke helt.
Ud af de 31 brandstationer på Fyn og øerne, søger 14 stationer lige nu ansatte.
Men fordi der mangler brandmænd, og det er svært at få vagtplanerne til at hænge sammen, bedes brandmændene bære alarmen i videst muligt omfang, og flere brandmænd vælger at have alarmen tændt, selvom de har fri.
- Vi ved jo godt, at når vi bliver kaldt, så er det fordi, der er brug for os. Jeg har stået i episoder, hvor den gik på genudkald, og jeg sad derhjemme og tænkte “Hvad nu hvis der ikke er andre, der kommer?"
- Så løber man alligevel, fortsætter han.
Frygter for brandsikkerheden
Ikke alene står konsekvenserne for brandmændene, hvis arbejdsmiljøet fortsætter med at være presset, men i sidste ende kan det også have konsekvenser for brandsikkerheden:
- Hvis ikke der er brandmænd nok, kan det i yderste konsekvens betyde, at brandstationen ikke fungerer, og så må man enten ansætte nogen fast eller lukke brandstationen helt, siger Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber og fortsætter:
- Og det kan betyde, at der kommer en længere responstid, fordi andre stationer skal nå de områder - men der skal nok komme en brandbil.
For brandmændene på Svendborg Brandstation og formanden for Danske Beredskaber, er det vigtigt at nævne, at man ikke skal frygte, at der ikke kommer nogen for at slukke branden, hvis den opstår.
- Det er yderst sjældent, at der sker svigt. Systemet virker som udgangspunkt, og vi gør, hvad vi kan takket være vores ansatte, der er dedikerede og til rådighed, siger Jarl Vagn Hansen og fortsætter:
- For mig er det vigtigst, at man har et fintmasket net af brandstationer og livredende førsteindsats tæt på. På den måde er trygheden hele tiden tæt på borgerne.