En mand kom ved 16-tiden ind i Sparekassen Faaborg og råbte:
- Det er et røveri!
Samtidig fægtede han med en kniv.
Der var ingen medarbejdere i kassen, men røveren gik selv derhen og tog, hvad der var - et beskedent pengebeløb.
Derpå stak han af ind mod byen på en scooter.
Godt signalement
Bankens personale kunne dog give politiet så godt et signalement, at politiet kunne anholde en mand i det vestlige Odense og to andre mænd, som menes at have haft med røveriet at gøre.
Politiet fandt både penge og kniven på de formodede gerningsmænd.
Der er tale om to mænd på 20 år og en på 23.