Den 47-årige mand blev anholdt søndag aften, efter at han i en narkorus kørte galt i sin bil. Da politiet ankom, viste det sig, at manden havde et skarpladt, oversavet jagtgevær i bilen.
Han blev her til formiddag varetægtsfængslet i 14 dage ved retten i Odense. Den sigtede nægter sig skyldig.
Dommeren valgte efter begæring fra anklageren at lukke dørene. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen.