Bronzevinder hyldes i Odense

Lasse Normann Hansen vandt fredag bronze i verdensmesterskaberne i banecykling i Australien. På onsdag bliver han hyldet i sin barndomsklub.

Det er Odense Cykelbane, der står bag hyldesten til bronzevinderen. Lasse Normann Hansen har stærke rødder i Cykling Odense, og derfor bliver han fejret med en reception på onsdag.

- Vi føler, at han stadig er en af vores, og i hvert fald er han et efterhånden stort afsnit i Odense Cyklebanes historie, og derfor vil vi gerne fejre ham, skriver Claus Ramsussen fra Odense Cyklebane.

Udover at fejre bybarnet og hans VM-bedrifter vil klubben samtidig slå et slag for vigtigheden af at cykelklubben har moderne faciliteter.

Oversigt

    Oversigt