Valgkampen koster.
Det har flere fynske kandidater erfaret.
Flere af dem har brugt af den private opsparing i håbet om at få en plads i Folketinget, mens andre har fået penge fra partistøtte. Pengene er gået til alt fra leje af en lejlighed til flyers og valgplakater.
- Med et beskedent budget i forhold til andre kandidater har jeg brugt pengene på det, som jeg mener, har størst chance for at blive vist, siger Simon Nyborg Jensen fra Alternativet.
Han har derfor investeret i 90 valgplakater, 80.000 visninger i reklamer på netaviser, et par reklamer på sociale medier, flyers og uddelingsmateriale.
- Der er nogle ting, der er nødvendige for at blive synliggjort i valgkampen, siger han.
Den 26-årige folketingskandidat har indtil videre brugt omkring 30.000 kroner på valgkampen. 12.700 kroner kommer fra partistøtte, mens de resterende 17.300 kroner er taget fra en opsparing, han har lavet i sine sabbatår.
- Jeg havde regnet med at skulle bruge en del af de penge på en lejlighed, men det må så vente lidt, siger han.
Kandidaten fra Alternativet regner med, at han i valgkampens slutspurt kommer til at bruge omkring 5.000 kroner mere fra sin egen opsparing. Pengene er dog ikke det vigtigste, for Simon Nyborg Jensen.
- Selv hvis jeg ikke skulle komme ind, så synes jeg, at det er vigtigt nok til at gå helhjertet ind i, for i det mindste at forsøge at sikre, at Alternativet kommer over spærregrænsen, siger han.
Egen lomme eller fælles pulje
Også Carsten Damgaard, der er kandidat for Moderaterne på Fyn, har måttet til lommerne for at finde penge til at føre valgkamp for.
- Jeg har et budget på cirka 40.000 kroner, fortæller han.
Pengene kommer fra hans egen opsparing og ellers fra donationer.
De 40.000 kroner har han brugt på valgplakater, klistermærker og flyers, og så har han fået professionel hjælp til at lave en hjemmeside.
Hvor Simon Nyborg Jensen og Carsten Damgaard har måtte tage penge fra deres private opsparinger, ser valgbudgettet anderledes ud for Enhedslistens Victoria Velásques.
Hun har 8.000 kroner til sin personlige valgkamp.
- I Enhedslisten er valgplakater, flyers, transport og sådan nogle ting betalt fælles. Det ved jeg ikke, hvor meget har kostet, siger hun.
De penge, hun fører valgkamp for, kommer også fra partiets fælles pulje.
Victoria Velásques fortæller, at partiets folketingsmedlemmer betaler 10.000 kroner i 'enhedslisten-skat' om måneden, som går til deres fælles pulje. Derudover indgår partistøtten også i puljen.
Ud af de penge er altså 8.000 kroner gået direkte til Victoria Velásques' valgkamp.
- Det er virkelig fedt, at der er en økonom, der holder øje med det, så ens privatøkonomi ikke bliver blandet ind i det, siger hun.
Pengene har hun brugt på at leje en lejlighed i Odense, hvor både hun og de frivillige kan overnatte. Lejligheden fungerer også som opbevaring for valgplakater og samlingsted.
- En fællesbase er et vigtigt fundament for, at valgkampen går godt, siger folketingskandidaten.
Mange penge at hente
Erfarne Erling Bonnesen fra Venstre oplyser, at han ikke på stående fod ved, hvor mange penge der er til at føre valgkamp i denne omgang.
- Der bliver lavet regnskab, når valgkampen er færdig. Men jeg har selv sparet et lille beløb op, og så har jeg fået et standardbidrag fra vores medlemskontigent, siger Bonnesen, som har siddet i Folketinget siden 2007 og derfor har været igennem en valgkamp adskillige gange.
Han ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvor meget han selv har sparet op, eller hvor meget han har modtaget fra partiet.
Venstre er et af de partier, som modtager partistøtte hvert år. I partistøtteloven står der, at pengene skal bruges til at 'støtte politisk arbejde' ved blandt andet 'at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter', som partierne gør under valgkampen.
Hvert parti får et bestemt beløb per stemme, de modtog ved seneste folketingsvalg. I 2021 var det beløb 34,5 kroner.
Socialdemokratiet er det parti, der ved sidste valg fik flest stemmer, og dermed også har fået flest kroner i partistøtte. Partiet modtog i 2021 omkring 31,5 millioner kroner.
Trine Bramsen (S) fortæller, at hun blev valgt ind med et budget på 15.000 kroner, da hun stillede op første gang i 2011.
Ifølge hende var det dog ikke pengene, der gjorde den afgørende forskel.
- Man kan ikke købe sig til en plads i Folketinget, man kan kun løbe sig til en plads i Folketinget, siger hun om hendes eget valgbudget.
Hun fortæller, at hun i 2011, hvor hun blev valgt første gang, ringede på 33.000 dørklokker.
- Det var jo gratis, siger hun.
- Det er min klare overbevisning, at det er det mest effektive, og også det man bliver den bedste politiker af.
Ifølge Trine Bramsen er hendes valgbudget ikke særlig stort, men hun har ikke et overblik over, hvor mange penge, hun har brugt på valgkampen i år.
- Valgplakater, flyers og den slags materiale er betalt af partiforeningen, men jeg har selv købt 4.500 guldkarameller, siger hun.
Valgplakaterne er for mange en udfordring. Malte Jäger fra Nye Borgerlige har i løbet af de sidste ugers valgkamp fået fjernet samtlige valgplakater på både Syddansk Universitet og i lygtepælene.
Herunder kan du se, hvor meget partierne har modtaget i partistøtte i 2021.