Eftersøgt biltyv melder sig selv

En 31-årig bliver nu sigtet for at køre ind i politiet. Efter at han har været eftersøgt i en uge, har manden nu meldt sig selv.

Fredag eftermiddag bliver en 31-årig mand fremstillet i grundlovsforhør i Odense Byret. Han er sigtet for noget, der ikke sker så tit: Han har forsætligt kørt ind i en politibil.

Det skete mandag, da han i flere omgange bevidst kørte ind i en civil patruljebil, der ville standse ham i nærheden af Nr. Aaby. Det gik så voldsomt for sig, at betjenten måtte sygemeldes.

Politiet fangede ikke den 31-årige mand, men han har nu meldt sig selv, og mødte fredag op på politigården i Odense sammen med sin advokat.

Manden er sigtet efter tre forskellige paragraffer. De handler om særlig farlig vold, vold mod en tjenestemand i funktion, og farefremkaldelse.

Oversigt

    Oversigt