Endnu en sag om østarbejdere

Gartneriet Thoruplund ved Odense har beskæftiget litauisk arbejdskraft, der tjente ned til 52 kroner i timen, samtidig med at de var indkvarteret i containere på gartneriets grund

En 37-årig litauiske kvinde fortæller fagbladet 3F, at hun og kolleger i flere år har boet i en container placeret klods op af Gartneriet

Thoruplund.

Hun oplyser, at containeren rummede et køkken, et bord, et lille køleskab, seks stole, bad og fem rum, og at de boede seks personer dér.

- Vi var i chok, da vi så det, siger den 37-årige kvinde, der ønsker at være anonym.

Ansat af vikarburaeu

Syv littauiske kvinder var ansat af det omstridte vikarfirma Admin, der i flere år har leveret underbetalt arbejdskraft til Gartneriet Thoruplund, der

ellers som medlem af arbejdsgiverforeningen GLS-A har

forpligtiget sig til at følge overenskomsten, skriver 3F.

Firmaet Admin fratrak 450 kroner om ugen - eller 1.800 kroner

om måneden - af den 37-årige kvindes løn som hendes husleje for

at bo i containeren.

Hos Gartneriet Thoruplund nægter medejer Bodil Johansen at have noget som helst kendskab til både litauernes løn for arbejde på gartneriet og deres husleje for at bo i container på gartneriets grund.

Den flerårige samarbejdspartner Admin har sørget for indkvartering i containere, forklarer hun.

- De har lejet det af os. Det er ligesom dem, der har stået for, at de (litauerne, red.) kunne være her, siger Bodil Johansen.

Fagbladet 3F har den seneste uge forgæves forsøgt at få kommentarer fra direktøren for Admin, Jeppe Ernst Larsen.

Men han har hverken svaret på telefon eller mail.

Oversigt

    Oversigt