Eriksen reagerer på afgørende fejl
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Christian Eriksen blev både helt og syndebuk i første spillerunde af Europa League.
Fynboen scorede til 1-0 efter 34 minutter med et brag af et mål, men i anden halvleg mistede han bolden tæt på Manchester Uniteds felt og kort efter udlignede Twente til 1-1, skriver TV 2 Sport.
Den danske landsholdsspiller ærgrer sig over udligningen.
- Jeg tror som i alle situationer, hvor modstanderne scorer, kunne vi have stoppet situationen noget før. Og det er ikke godt nok fra os, at vi ikke får stoppet ham noget før – meget længere oppe på banen. Og så er det mig, der får bolden til sidst med en beslutning, der bliver for langsom. Og en forkert beslutning, som gør, at de scorer, siger danskeren til Disney+.
Kampen endte 1-1.