Fængslet for at cykle med gevær

En 51-årig mand, som onsdag blev taget i at cykle med et oversavet jagtgevær bag på cyklen blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger af retten i Odense.

Under fremstillingen blev han også sigtet for verbale trusler mod et familiemedlem og en bekendt.

Det var efter at have truet, at han hentede geværet.

Manden fortalte, at han havde startet dagen med at drikke en hel flaske whisky. Derfor kunne han ikke huske ret meget.

Han erkender at have taget geværet med på cyklen, men sagde, at truslerne ikke var alvorligt ment.

Han havde sagt det, fordi han var vred på de to personer.

Oversigt

    Oversigt