Færdselskampagner uden effekt

Hvert år bruges millioner af kroner og masser af politiets tid på trafikkampagner og kontrol. Men effekten er begrænset og det er behov for nye tiltag.

Fyns Politi indleder tirsdag forårets første razzia. På udvalgte strækninger på de fynske landeveje vil bilisterne blive tjekket for både hastighed og brug af seler og mobiltelefon. Men forventningerne til et positivt resultat af razziaen er begrænset.

- Det er lidt skruen uden ende. Vi kan lave kontrol, og når vi kommer tilbage om tre måneder kan vi tage ligeså mange for forseelser igen, siger vicepolitikommissær Peder Pedersen fra færdselsafdeling hos Fyns Politi.

Hvert år bruger rådet for Sikker Trafik via Finansloven 13 millioner kroner på trafikkampagner. De erkender at indsatsen på nogle områder er virkningsløse.

- Jeg kan godt forstå, hvis politiet er frustreret over at antallet af trafiksyndere ikke går ned. Men det handler om det lange seje træk, og hvis man ser tilbage i tiden er antallet af bilister der bruger sele steget fra 80 procent til 90 procent siden 2001, siger kommunikationschef Julie Paulli Budtz, Kommunikationschef fra Rådet for Sikker Trafik.

Råder for Sikker Trafik vil i fremtiden også ændre strategi og tænke om, og lave kampagner der henvender sig mere direkte til bestemte målgrupper. 

- Vi forsøger hele tiden at målrette vores kampagner mod særlige målgrupper. Vores kampagner får klart størst effekt, når vi forsøger at ramme fx håndværkere, og det vil vi gøre mere ud af fremover, siger Julie Paulli Budtz.

Oversigt

    Oversigt