FC FYN forstærker

Tidligere FC Midtjylland-spiller er med øjeblikkelig virkning FC FYN-spiller.

FC FYN har i dag forstærket truppen yderligere. Klubben har fredag indgået en aftale med 22-årige Jesper Bøge.

Jesper Bøge startede sin fodboldopdragelse i Bogense og senere Næsby. Han været tre år på FC Midtjyllands akademi, inden han i 2010 skrev kontrakt med klubben og blev en del af deres Superliga-trup.

Han har, foruden 18 ungdomslandskampe for Danmark, spillet både Superliga og Europa League for midtjyderne.

Han vender nu hjem til Fyn og hvor han glæder sig til at tørne ud for FC FYN i 1. division.

- Vi er rigtig glade for at kunne tilknytte Jesper Bøge. Han er en hurtig og løbevillig back, der trods sin unge alder har en stor taktisk forståelse. Vi er meget spændte på at se hans store potentiale på grønsværen og er sikre på at han vil tilføre truppen en masse, siger FC FYN-formand, Klavs Larsen.

FC FYN spiller sæsonens første hjemmekamp på søndag den 5. august HB Køge på Odense Stadion. Kampen går i gang klokken 15.00.

Oversigt

    Oversigt