Fyn har et særligt gasanlæg til biler

En italiensk studerende på SDU blev rigtig glad, da han opdagede, at Naturgas Fyn har lavet landets første biltankanlæg til naturgas. Nu kan han få gas på Pandaen.

Den lille blå Fiat Panda har kørt de 1600 kilometer fra Padova i Italien til Syddansk Universitet Odense, hvor Piero Gentillini nu læser international markedsføring. Hele vejen er den kørt på naturgas.

Og for Piero Gentilini var Odense et rigtigt godt valg af studieby, for her ligger landets hidtil eneste tankstation med naturgas.
- Jeg er virkelig glad, for det er den første og eneste indtil videre, siger han.

Gasbiler var tidligere meget almindelige i Danmark, men de kørte dengang på LPG-gas, samme type som er i gasflasker. Den nye type gasbiler kører på naturgas.

Naturgas Fyn satser på naturgas til biler og har selv investeret i 14 gasdrevne biler. Selskabet håber nu, at politikerne på Christainsborg vil ændre afgiftsreglerne, så gasbiler kan blive økonomisk atrraktive i Danmark også.
- I Europa er der mange millioner gasbiler, og det vokser eksplosivt, siger bestyrelsesformanden for Naturgas Fyn, Anker Boye.

Oversigt

    Oversigt