Fyn slap nådigt fra stormvejret

Novemberstormen fik ikke for alvor fat på Fyn. Stormskaderne er få og små.

Falck i Region Syddanmark har mest taget sig af småting som følge af weekendens stormvejr.

I alt 98 skader i hele regionen er det blevet til, og det er mest væltede træer, tagsten og tagplader det drejer sig om.

- Det har ikke været så slemt her som i Nordjylland. Der, hvor det har været værst, er i den nordlige del af regionen, altså på Nordfyn for jeres vedkommende, siger Søren Olesen fra Falck i Kolding.

Flere af de skadesmeldinger, Falck har fået, er blevet aflyst igen, fordi de var så små, oplyser Søren Olesen.

Der er heller ingen meldinger om personskader i forbindelse med uvejret.

Oversigt

    Oversigt