Undersøgelsen af fynboernes ønsker er gennemført af Odense Lufthavn, som har lagt et spørgeskema ud på deres hjemeside.
Af de 335 besvarelser angiver 25 procent, at de helst ser nye ruter fra Odense til Spanien. Topdestinationerne i Spanien er Madrid, Barcelona, De Kanariske Øer, Malaga og Mallorca.
- Der har været stor interesse for at deltage i vores undersøgelse. Vi vil bruge resultaterne, når vi skal overbevise rejseselskaberne om, at de skal sende flere fly af sted fra Odense Lufthavn til Spanien, siger lufthavnschef Peter Høgsberg.
Undersøgelsen viser også, at fynboerne ønsker at kunne flyve fra Odense til stort set hele Europa. Udover spanien er der stor interesse for nye ruter til London, Paris, Berlin, Hamborg, Rom og Paris.
Undersøgelsen fortsætter sommeren over, og man kan deltage ved at bruge linket til venstre for denne artikel.