Fynsk fodboldtalent i heldig sejr

Christian Eriksen fra Middelfart var på banen, da Ajax Amsterdan fik en heldig sejr mod bundholdet Den Haag i den bedste hollandske række.

Kampen startede ellers skidt for storklubben, der også har landsholdsspiller Dennis Rommedahl på holdet.
Hjemmebaneholdet Den Haag havde to gigantiske chancer i første halvleg, men Ajax var heldige og stillingen ved pausen var 0-0.

Rommedahl og Eriksen blev skiftet ind i anden halvleg, ingen af dem gjorde dog noget afgørende for at ændre stillingen.
I stedet blev det forsvarsspilleren Toby Alderweireld der afgjorde kampen til Ajax' fordel, da han scorede til 1-0 i kampens sidste minut.

Ajax med fynske Christian Eriksen på holdet er nu kun fire point efter Twente i toppen af den bedste hollandske række. Søndagens modstander Den Haag ligger under nedrykningsstregen.

Oversigt

    Oversigt