Glad mester: Danmarks hurtigste på 10 km

Simone Glad blev dansk mester lørdag på 10 km med bare et sekund foran konkurrenten fra Aarhus. Og så var der bronze i holdløbet til både mænd og kvinderne fra Odense.

Fyns bedste løber Simone Glad blev lørdag også Danmarks hurtigste 10 km-løber, da mesterskabet blev afgjort sammen med Strandvejsløbet i Middelfart.

Den 24-årige OA/OGF?er satte efter et taktisk klogt løb spurten ind på det rigtige tidspunkt og var i mål i tiden 35,29 - blot ét sekund foran Louise Langelund Batting fra Aarhus 1900, der henviste Anna Emilie Møller fra Blovstrød Løverne til 3. pladsen.

Simone Glad, der i den kommende weekend deltager i VM i crossløb i Kina, gentog sejren på den klassiske landevejsdistance fra 2013.

I det blæsende og våde vejr fik Odenses løbere bronze i holdløbene. Simone Glad kom sammen med Tine Rosengreen Pallisgaard (37,32) og Lene Dalgaard (38,20) i mål efter Blovstrød Løverne og Sparta, mens mændenes hold efter en meget flot indsats også fik en 3. plads efter Sparta og Aarhus 1900.

Suveræne præstationer af Andreas Lommer (30,29) og Kasper Skov (30,58) var sammen med Steffen Massaros (31,50) med til sikre en podieplads.

Oversigt

    Oversigt