Gratis færger hitter igen: Sidste år blev de løbet over ende - nu er det mere 'afbalanceret'
Artiklen er mere end 30 dage gammel
De gratis færgeroverfarter er igen i år en stor succes. Mange folk besøger de fynske øer, men niveauet er bedre end sidste år, hvor der næsten var for mange.
Igen i år kan man sejle gratis med færgerne i det fynske farvande - og igen i år er det et hit.
Godt tre uger inde i den gratis færge-periode, er det nemlig godt gang i bookingerne på de fynske færgeruter.
En af dem, der skal ud og sejle er Christoffer West Mortensen fra Almind i Jylland. Han er taget til Assens sammen med sin mormor, og skal med færgen til Baagø.
- Det bliver en kæmpe succes. Jeg har jo aldrig prøvet at sejle med færge før, så det er noget helt nyt, siger han.
45 store skibe sætter kurs mod fynske havne
Traditionen tro stævner 45 flotte sejlskibe snart ud i de fynske farvande for at sejle fra Svendborg til Middelfart.
Det sker i forbindelse med kapsejladsen Fyn Rundt for bevaringsværdige skibe, der får vind i sejlende i uge 30.
Her bliver der blandt andet mulighed for at se nogle af Danmarks største træskibe, fire tremastede skonnerter og otte store tomastere i de fynske havne.
- Det er altid en stor oplevelse at se skibene ankomme. Når vejret tillader det, kommer skibene helt tæt på havnen med sejlene sat, nogle sejler helt ind i havnen, før sejlene bliver bjærget, skriver Fyn Rundt i en pressemeddelelse.
Skibene besøger undervejs Svendborg, Ærøskøbing, Faaborg, Assens og Middelfart.
Ændringer i år
Der er i år sket et par ændringer i kapsejladsen. Blandt andet kommer skibene ikke hele vejen rundt om Fyn, men får til gengæld mulighed for at ligge for anker en nat undervejs.
Derudover vil der ikke blive afholdt åbent skib som sædvanligt på grund af coronasituationen.
Som en glædelig nyhed kan sejladsen afsløre, at Nationalmuseets Bonavista deltager for første gang, efter det er blevet renoveret.
Det sejlede i sin tid den ikoniske rute over Nordatlanten med klipfisk fra New Foundland til Portugal og Spanien og fremstår nu som nyt, efter den gennemgående renovering.
Ifølge arrangøren af kapsejladsen er man spændt på, om skibet nu kan leve op til, at det før i tiden var et af de hurtigste i den større klasse.
Program for Fyn Rundt 2021
Søndag d. 25. juli: Svendborg
10.00 – 19.00: Skibene samles i havnen, hvor boderne er åbne
Der er musik på kajerne
Mandag d. 26. juli: Svendborg - Ærøskøbing
Klokken 10.00: Afgang fra Svendborg. Start 1. sejlads, Svendborg - Ærøskøbing
Ærøskøbing:
Skibene ankommer i løbet af eftermiddagen
13.00 – 19.00. Musik, vand, fadøl… pandekager og kaffe på kajen
16.00 – 18.00: Maritim velgørenheds-auktion
20.00 Fairplay
Tirsdag den 27. juli, Ærøskøbing – Faaborg
08.30: Afgang fra Ærøskøbing. Start 2. sejlads, Ærøskøbing-Faaborg
Faaborg:
14.00: Diverse boder samt festteltet og salgsvognene på havnen åbner
20.00: Fairplay ved kanalen
20.00: Musik i festteltet
Onsdag den 28. juli: Fåborg – ankerplads
08.30: Afgang fra Faaborg. Start 3. sejlads, Faaborg-ankerplads
Placeringen af ankerpladsen bliver bestemt på dagen efter dommerens skøn i forhold til vindretning.
Torsdag den 29. juli: Ankerplads – Assens
08.45: Afgang fra ankerplads, Start 4. sejlads, ankerplads – Assens
Assens:
Skibene ankommer i løbet af eftermiddagen
I Assens er det besluttet, at der ikke vil være boder eller aktiviteter på havnepladsen grundet coronasituationen
Fredag den 30. juli Assens – Middelfart
08.30: Afgang fra Assens. 5. sejlads, Assens -Middelfart
Middelfart:
Skibene ankommer i løbet af eftermiddagen
21.00 – 22.30: Musik på kajen fra scenevogn (asfaltbal)
15.00 – 23.00: ”Det Gamle Værft” holder åbent
Men de er langt fra de eneste, der skal med færgen. For ligesom sidste år har et flertal i folketinget indgået en aftale om en sommerpakke, der gør det muligt at sejle gratis mellem de danske øer henover sommeren. Og det er der mange, der benytter.
- Du kan mærke det meget. Sidste år havde vi jo mere end dobbelt så mange, som vi havde året før og i år har vi ikke helt så mange, men næsten lige så mange, som vi havde sidste år. Så det giver flere gæster, det gør det, fortæller Ole Knudsen, der er skipper på Baagå-færgen.
Flere går efter gratis
Sidste år slog Ærø rekord i antallet af besøgende, og det skyldes blandt andet de gratis færger.
I juli måned 2020 gjorde knap en million passagerer på landsplan brug af muligheden for at sejle gratis med færgen. I denne måned har Ærøfærgerne allerede haft 31.815 cyklende og gående gratis passagerer med.
Marstal-Birkholm-færgen melder alt udsolgt på de gratis billetter, mens Baagø-færgen har 5.543 gratis pladser.
Og flere af gæsterne på dagens sejlads til Baagø har også valgt at tage med på grund af prisen.
- Vi har hørt at der var en masse gratis færgeafgange og så kiggede vi, hvor vi kunne komme hen. Og så tænkte vi Bogø lød lidt spændende, siger Malene Pedersen fra Vejle, og fortsætter:
- Det betyder da meget, fordi så kan man komme rundt og se nogle af de øer, man ikke har været på før.
Også Christoffer West Mortensens mormor fortæller, at prisen har haft betydning for, at de nu skal med færgen.
- Det gør da nok, at vi finder på at tage nogle flere ture til øer. Også at komme ud og sejle med færgen, når nu børnene har ferie, siger Hanne Garner West fra Gelsted.
Bente fandt Jakobs stjålne veteranbil på gåtur
- Det er jo fantastisk, den er kommet tilbage.
Sådan lyder meldingen som det første, da TV 2 Fyn får fat i Jakob Skak Nielsen over telefonen.
Glædesudbruddet kommer, efter han natten til tirsdag den 29. juni fik stjålet sin veteranbil fra en aflåst garage uden for Middelfart.
Bilen - en metalblå Volkswagen 1302 fra 1972 - havde han arvet fra sin farmor, og veteranbilen har derfor stor affektionsværdi for ham.
Så da han torsdag fik at vide, at bilen var fundet ikke langt fra, hvor den blev stjålet, blev han naturligvis glad.
Og det gode nyhed skyldes Bente Rasmussen, der ejer Røjle Klint Camping ved Middelfart,
Torsdag aften var hun ude at gå en aftentur som så mange andre gange. Her gik hun en rute, hun har gået mange gange, som blandt andet går forbi en ejendom på Kristiansmindevej nord for Middelfart.
Ifølge Bente Rasmussen er der nogle, som render rundt og laver hærværk på ejendommen, og torsdag aften var der sket noget nyt.
- Jeg kunne se, der var smadret et par ruder, så jeg gik en tur rundt omkring bygningen, og der kan jeg se bilen igennem en rude, siger Bente Rasmussen.
Hun undrede sig, og da hun samme aften så efterlysningen af bilen i TV 2 Fyns nyhedsudsendelse blev hun klar over, hvad det var, hun havde set.
- Så jeg tager min cykel og kigger derhen igen. Så passede nummerpladen med efterlysningen, og så ringede jeg til politiet.
Ingen skader eller skrammer
Politiet ringede efterfølgende til Jakob Skak Nielsen. Fordi han er på arbejde på Nordsøen, har han ikke selv mulighed for at hente bilen.
- Så kørte min mor og en nabo ud og hentede bilen. De kunne sætte nøglen lige i, og køre derfra uden problemer, fortæller han.
Jakob Skak Nielsens mor fortæller, at den ikke har tegn på ridser eller skader.
På Facebook havde Jakob Skak Nielsen efterlyst bilen og udlovet en dusør. Den er nu udbetalt til Bente Rasmussen.
- Men vi har aftalt at holde beløbets størrelse hemmeligt, siger Jakob Skak Nielsen.
Bente Rasmussen er bare glad for, at hun kunne hjælpe med at få den flotte veteranbil tilbage, hvor den hører til.
- Jeg er da rigtig glad for at kunne hjælpe ham. Men jeg synes, det er mystisk, at den lige pludselig holder der, siger Bente Rasmussen.
Fyns Politi bekræfter overfor TV 2 Fyn, at man har været på adressen, hvor bilen blev fundet, og samlet spor med henblik på videre efterforskning.
Bedre balance
Oppe på broen gør skipper Ole Knudsen status på dagens færgeoverfart.
85 gæster, fire biler, 20 cykler og et par kajaker.
I modsætning til sidste år så har operatørerne nu selv mulighed for at bestemme hvilke afgange der skal være gratis for at undgå overfyldte ture.
- Sidste år var der godt vejr, så det var lige før det var for godt. Så kommer der mange på øen, siger Ole Knudsen.
Selvom antallet af passagere ikke er lige så højt som i 2020, så mener Ole Knudsen at der er fundet en bedre balance denne sæson.
- Sidste år sejlede vi ekstra ture, for bare at få folk over for ikke at skuffe dem. Der var der måske nogle dage, hvor der var så mange mennesker på øen, at så kan bogø ikke måske ikke håndtere flere.Det skal ligesom også være en god oplevelse for dem der kommer over. Hvis de går i nakken på hinanden, så er det måske ikke så nemt at opleve naturen, fortæller han.
- I år er det mere afbalanceret, jeg tror faktisk det har fundet et rigtig godt leje i år.
Seneste nyt fra dødsulykke: Der ledes fortsat efter savnet person
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Store vindmøller skal opføres i Lillebælt
Energistyrelsen har torsdag givet tilladelse til at opføre havvindmølleparken Lillebælt Syd mellem Helnæs og Als. Det oplyser energiselskabet SONFOR i en pressemeddelelse.
Vindmølleparken kommer til at bestå af 11 vindmøller med en højde på 256 meter i højden. Tilsammen skal de fra 2029 producere strøm til 148.000 husstande fra år 2029.
- Det er med glæde og en vis stolthed, at vi i dag står med etableringstilladelsen til Lillebælt Syd Vindmøllepark. Det har vi kæmpet og arbejdet for i mange år. Flere gange med en fornemmelse af, at målstregen blev flyttet i takt med, at nye regler kom til eller udviklingen i vindmølleindustrien gik stærkt, siger Tom Hartvig Nielsen, formand for Lillebælt Vind A/S.
Nu går arbejdet med den sidste planlægning i gang, og indenfor et par år vil man begynde selve anlægsarbejdet i Lillebælt.
Lillebælt Vind A/S er halvt ejet af forsyningsselskabet SONFOR og halvt ejet af European Energy. Arbejdet med at planlægge parken har været i gang i 14 år.
Kommer med forbehold
Vindmølleparken har fået tilladelsen med en række forbehold, som har til formål at beskytte livet i havet. Det oplyser Energistyrrelsen.
Blandt andet skal vindmøllerne stoppes eller rotere langsomt i perioden fra 1. april til 31. oktober, når det blæser under seks meter i sekundet.
Desuden skal pælene til vindmøllernes fundamenter nedrammes mellem august og oktober, hvor der er færrest marsvin i området.
Energistyrelsen stiller derudover vilkår om, at Bygherren igangsætter et overvågningsprogram for at tilvejebringe en større og generel viden om havvindmøllers påvirkning af det marine miljø.
Vindmøller giver penge til projekter i Munkebo
Tre vindmøller på Odense Havn genererer ikke bare strøm og penge til Energi Fyn. En del af indtægterne udloddes hvert år til projekter i en radius af 4,5 kilometer fra vindmøllerne.
I år uddeles der 130.000 kroner, oplyser Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Pengene går i år blandt andet til sangbøger til Munkebokoret, drejebænke til Munkebo Kulturhus og otte andre lokale projekter.
Det beløb, som vindmøllepuljen uddeler, bestemmes af indtægten på den strøm, som vindmøllerne producerer, oplyser Energi Fyn.
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
LYD
DEL
LYD
DEL
Virksomhederne Leica Geosystems og Innopixel skal i fællesskab 3D-scanne Odense Domkirke, så man i fremtiden kan genskabe en nøjagtig kopi, hvis bygningen eksempelvis skulle gå tabt i en brand.
Scanningen skal både dække bygningen interiør og facade. Scanningen bliver et pilotprojekt, som skal gøre det lettere at lave 3D-scanninger af landets bevaringsværdige bygninger.
– I Italien er der et krav om komplet 3D-scanning inden et renoverings- eller tilbygningsprojekt startes, og det mener jeg, vi bør kopiere i Danmark, siger Niki Christensen, der er administrerende direktør i Leica Geosystems.
Frygtede italiensk flugt fra supersygehus
Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.
Alternativet var nemlig ikke eksisterende.
Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.
Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.
Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.
Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.
- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.
Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.
Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.
Uklart om byggeriet giver overskud
Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.
- For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.
Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.
CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner.
Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.
Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.