Får du konstateret kræft, skal du hurtigt i behandling. Det har politikerne bestemt.
Eksempelvis hvis du bliver ramt af brystkræft ligesom Hanne Bork, som du vil møde i denne artikel.
De såkaldte kræftpakker skal i en svær tid sikre dig, at du som kræftpatient prioriteres højere.
Men kræftbehandlingen skaber også udfordringer for sundhedssystemet. Derfor kommer en række lægefaglige selskaber nu med opråb i medier og debatindlæg.
For det går det ud over andre patienter. For eksempel patienter med godartede sygdomme i operationskøen.
- Vi bruger rigtig meget tid på at flytte rundt på de her patienter og sørge for, at kræftpatienter får opfyldt alle deres rettigheder, uanset hvor kompliceret det er. Det synes vi, der er et akut behov for at få set på.
Sådan lyder budskabet fra en af afsenderne, fynske Per Vadgaard Andersen, der er formand for Dansk Kirurgisk Selskab og ledende overlæge på OUH på kirurgisk afdeling. Her arbejder han med patienter ramt af tarmsygdomme, både kræft og såkaldt godartede sygdomme.
Ventetid og aflysninger
Når Per Vadgaard Andersen og hans lægekollegaer rundt om i landet planlægger operationer, er der forskel på, hvor hurtigt patienter kan komme til.
- Det er efterhånden velkendt, at vi mangler personale i det offentlige sygehusvæsen, og derfor må vi jo prioritere. Og lovgivningsmæssigt er vi jo så ret stramt reguleret på kræftområdet og prioriterer det primært, mens andre områder, så må vente på deres operation, fortæller han.
Det betyder, at eksempelvis patienter med godartede sygdomme oplever at få tider langt ude i fremtiden.
- Problemet er så, at mængden af kræftpatienter varierer fra uge til uge. Og når vi kommer frem til tidspunktet for en godartet patient, så kan der pludselig være mange kræftpatienter. Og så må den patient blive aflyst.
Kræftpatienter har en række politisk bestemte rettigheder. Blandt andet må maksimalt gå 14 dage fra en kræftpatient takker ja til behandling, til den starter. Det samme gælder udredning.
Behandlingsfristen gælder for alle kræftsygdomme, på nær hudkræft - som ikke er modermærkekræft - og kræft, der kræver knoglemarvstransplantation.
Den maksimale ventetid må dog overskrides, hvis lægens faglige vurdering er, at kræftpatientens helbredstilstand eksempelvis gør det bedre at udskyde behandlingen, for eksempel for at styrke patienten.
Behandling efter behov, ikke diagnose
I et fælles indlæg fra otte lægelige selskaber, herunder kræftlæger, er ét af budskaberne, at det er på tide at behandle efter behov, ikke efter diagnose.
- Det er vigtigt at understrege, at får man en kræfttype, hvor tid er en meget væsentlig faktor, så skal der fortsat handles hurtigt. Det gør vi i dag – og sådan skal det også være fremover, skriver selskaberne i indlægget.
Rettighederne til kræftpatienter blev i sin tid indført for at forbedre kræftbehandlingen i Danmark, som haltede bagefter andre lande. Og selvom både fagfolk og politikere peger på, at vi står et helt andet sted i dag, bør området stadig have stort fokus.
- Der er selvfølgelig et ræsonnement i at prioritere kræftsygdomme, og vi ønsker heller ikke rettigheder generelt for kræftpatienter ophævet. Men der er efterhånden god evidens for, at det for mange kræftsygdomme ikke har den store betydning, om man bliver opereret efter eksempelvis to eller fire uger, siger Per Vadgaard Andersen som formand for kirurgerne.
Lægerne vil derfor gerne have større fokus på den lægefaglige prioritering mellem patienter ud fra deres behov.
Det vil blandt andet kunne skabe bedre plads til også de patienter, som lige nu ofte lander bagerst i køen, fortæller Per Vadgaard Andersen.
Vækker genklang hos tidligere kræftpatient
Opråbet fra lægerne bliver godt modtaget hos Hanne Bork fra Odense. Hun har oplevet sundhedsvæsenet både som patient og pårørende.
- De sidste fem år har det jo egentlig fyldt rigtig, rigtig meget.
I 2017 blev hendes mand, som tidligere havde været ramt af mandelkræft, syg af lungekræft.
- Han var meget syg i det første forløb, men jo især det sidste, hvor han endte med at dø. Og så fik jeg jo så selv brystkræft og drønede på sygehuset hele tiden.
Hun er nu kræftfri, men har mén fra sygdommen. Siden har hun haft brækket benet og er blandt andet også blevet opereret i nyrerne.
- Egentlig har jeg selv generelt oplevet, at stort stykke af vejen bliver der jo gjort noget ved de udfordringer, jeg har. Men jeg kan jo godt høre, det er ikke den oplevelse alle mennesker har.
Derfor vækker lægernes opfordring til en diskussion af prioriteringer i sundhedsvæsenet genklang hos Hanne Bork.
- Der er jo også andre sygdomme (udover kræft, red.), som er invaliderende eller i hvert fald forringer livskvaliteten rigtig meget. Og hvordan gør vi egentlig de ting op imod hinanden? Og kan vi det? Det skal vi jo så, fordi vi ikke har uanede mængder af ressourcer.
Minister holder fast på rettigheder
På Christiansborg ønsker indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) ikke at ændre på rettighederne for kræftpatienter.
- Jeg synes hele tiden, at vi skal interessere os for, hvordan vi kan gøre det smartere og klogere på kræftområdet, som vi i det hele taget ønsker at styrke. Derfor har jeg også taget initiativ til, at vi nu er i gang med en kommende ny stor kræftplan 5. Men jeg synes bare ikke, det skal ske på bekostning af, at man begynder at fratage eller forringer kræftpatienterne rettigheder.
Når det gælder andre patienter end kræftpatienter, skal blandt andet den akutplan, som regeringen har lavet aftale med regionerne om, hjælpe til generelt at nedbringe ventelisterne, fortæller Sophie Løhde (V).
Sundhedsudvalgsformand i Syddanmark: Det er tid til at tage samtalen
Men det er 'ærgerligt', at Løhde 'hælder det ned ad brættet', når lægerne efterlyser ændringer på kræftområdet. Sådan lyder det fra formanden for sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Mette With Hagensen (S).
- Kræft er langt over 200 forskellige sygdomme, og måske skal der være forskellige rettigheder fra sygdom til sygdom. Lad os nu tage den samtale frem for bare at sige 'Nej, det vil jeg overhovedet ikke tale om', fordi det er dét, der er vigtigt. Der er en grund, når lægerne stiller sig op og siger, nu er det tid til, at vi tager snakken, siger Mette With Hagensen (S).
- Jeg er enig med hende (Løhde, red.) i, at vi ikke skal tage en rettighed fra en en patient uden at have tænkt os rigtig, rigtig godt om.
Sophie Løhde, hvis der er et sundhedsfagligt argument for eksempelvis at skrue på ventetiderne til nogle kræftbehandlinger, og samtidig kunne tage flere andre patienter ind, for eksempel i operationskøen, hvorfor så ikke tage diskussionen om det?
- Generelt har vi jo et problem med alt for lange ventetider i vores sundhedsvæsen, og som sundhedsminister er jeg optaget af at bekæmpe ventelister. Både når vi snakker kræftpatienter, men også når vi snakker alle mulige andre patientgrupper. For mange venter for længe i dag, og derfor kan det jo ikke være en målsætning i sig selv, at flere skal vente noget længere.
Åben for diskussion
Per Vadgaard Andersen pointerer, at lægerne kommer med en række forskellige forslag.
- Vi vil først og fremmest gerne have en diskussion. Kræft er jo en alvorlig sygdom, det kommer vi ikke komme udenom. Så det er jo ikke underligt, at kræftpatienter har nogen særlige rettigheder. Vi taler heller ikke om, at nu skal rettighederne pludselig afskaffes. Vi taler om, at vi skal justere lidt i dem.
Hjemme i lejligheden i Odense sætter Hanne Bork sin lid til lægernes faglighed og mener, det er op til sundhedsfaglige og politikere at tage stilling til, hvad der er det rigtige at gøre herfra.
- Selvfølgelig skal det være med den tillid, at det, vi udsætter, kan udsættes. Det skal jo ikke være en aggressiv lungekræft, vi udsætter. Men jeg har tillid til, at når også kræftlæger står frem og siger, at det er en god idé, at vi tager debatten, så er der nok noget om det. Så kunne det godt give mening, at vi tager debatten.
Hos Kræftens Bekæmpelse mener man ikke, at løsningen er at ændre på selve behandlingsgarantien. Men direktøren fortæller, at man er åbne for at se på flere af lægernes bud på ændringer, blandt andet tidsfristerne i pakkeforløbene.
- I kræftpakkeforløbene, som vi er meget stolte af i Danmark, ser vi også løbende på, om de grænser er rigtige. For det er korrekt, at nogle kræftformer er mere tidskritiske end andre. Det må også meget gerne afspejle sig i den måde, vi planlægger det på, siger Jesper Fisker.
For nyligt blev også indført fornyede krav til indberetningen fra sygehusene om overskridelser af tidsfristerne. Det kan ifølge Jesper Fisker få en positiv effekt, fordi det bliver tydeligere i tallene for overskridelser, om det har været patienten og lægens valg eller der ikke er tale om en frivillig udskydelse.