Holst afviser at være enerådig

Carl Holst er for egenrådig og for hurtig til at fortælle offentligheden om Region Syddanmarks beslutninger. Sådan lyder kritikken fra flere regionsrådsmedlemmer. Carl Holst afviser kritikken som politisk fnidder.

Carl Holst handler for hurtigt og udenom regionsrådet. Sådan lyder kritikken fra SFs Mette valentin. Senest i sagen om psykiatrisygehusene, der skal bygges som offentlig privat partnerskab.

Beslutningen er ikke afstemt med medlemmerne i regionsrådet.

- Han gør det svært for os andre at opleve at vi er en del af den demokratiske proces, når han melder detaljerede planer ud, uden at vi andre har været indraget i de planer, lyder det fra Mette Valentin(SF)

Forleden fortalte Carl Holst, at Region Syddanmark bliver den første, der indgår et offentligt privat partnerskab på sygehusområdet. Men han han kan ikke udtale sig på regionens vegne i denne sag, mener næstformand Poul-Erik Svendsen.

- Når man går ud og udtaler sig på regionsrådets vegne, så skal det have været behandlet i rådet, det er demokratiets spilleregler, siger Poul-Erik Svendsen(S).

Men kritikerne tager fejl, siger carl holst.

- Vi snakkede åbent om denne mulighed på et budgetseminar den 22. juni. Jeg lagde op til, at vi skulle arbejde videre og sende en ansøging, og jeg fik støtte fra Mette Valentin., siger Carl Holst(V).

Alligevel skal sagen diskuteres internt i regionsrådet inden formanden melder ud til offentligheden, mener mette valentin,

- Det kommer til at ligne en enegang og at det er Carl Holst, der gør alle disse ting. Men vi er 41 medlemmer, der skal træffe disse beslutninger, lyder det fra Mette Valentin.

Sidste år fik Carl holst kritik for en lignende sag, men sådan arbejder han så længe han er regionrådsformand.

- Jeg kæmper for mange ting - blandt andet en letbane i Odense - og for mig handler politik om resultater og ikke fnidder, siger regionsrådsformanden.

Oversigt

    Oversigt