Her er et udpluk af Fyns Politis døgnrapport over anmeldelser om indbrud og tyverier onsdag den 23. januar:
På Bogensevej i Brenderup ved Middelfart blev bagdøren til en privat bolig sparket ind. Tyve stjal et 21 tommers fladskærms tv, et Canon kamera og to styks 250W højtalere.
En Statoil-tank på Nordfyn var udsat for indbrud klokken 1 natten til torsdag. Fire personer stjal 25 flasker Bacardi-rom.
Læs her: Stjæler 25 flasker spiritus og flygter
I Rosengårdcentret i Odense forsøgte en butikstyv at stjæle en tablet, en USB-nøgle og et iPad-cover onsdag eftermiddag. Men en butiksdetektiv opdagede ham, og han blev anholdt.
Et andet sted i Odense trængte tre personer ind i en bolig. En mistænksom person kontaktede politiet, der rykkede ud med det samme. To personer løb fra gerningsstedet, men politiet fandt dem senere, da de gemte sig i en lastbil.
På Bøgebjergvej i Kerteminde blev der begået indbrud i et sommerhus. Tyve knuste ruden i terrassedøren. Skuffer og skabe blev gennemrodet, og blandt andet et fladskærms tv og en espresso-maskine blev stjålet.
Du kan se alle anmeldelserne i Fyns Politis døgnrapport ved at klikke her.