Indbrudstyve taget på fersk gerning

Politiet lå på lur i fire timer, inden de kunne anholde to indbrudstyve.

Omkring midnat forsøgte to indbrudstyve på henholdsvis 19 og 20 år at begå indbrud i Dalum Idrætsforening. To vidner så indbrudstyvene og forsøgte at stoppe dem.

- Det ene vidne har fat i den ene tyv, men han får sig vristet ud af jakken, så vidnet står tilbage med jakken, siger vagtchef hos Fyns Politi, Lars Thede.

Da politiet ankommer, står der en forladt personbil. Politiet synes bilen ser mistænkelig ud og lægger sig derfor på lur, mens de holder øje med bilen.

- Det er nogle meget tålmodige betjente vi har på arbejde. Omkring kl 4 kommer de to mænd tilbage for at hente bilen, og der kan vi så pågribe dem, siger Lars Thede.

Oversigt

    Oversigt