For godt fire år siden smækkede fælden for en erfaren fynsk indbrudstyv. Et dyrt og massivt misbrug fik ham til begå kriminalitet over en bred kam.
- Jeg blev dømt for flere indbrud, biltyverier og dokumentfalskneri, siger manden, der i dag er ude af kriminalitet, og i gang med en uddannelse.
Nu har han indvilget i at dele ud af sin store erfaring som indbrudstyv.
- Nogen gange er man heldig at finde store kontantbeløb, guld eller kongeligt porcelæn, som gør at man kan holde en uges ferie, siger den tidligere tyv.
Manden har udstået sin straf, men husker tydeligt sine fremgangsmåder.
- Fremgangsmåden er at gå ind og ringe på en dør, og hvis der bliver åbnet taler man pænt og spørg om et eller andet tåbeligt. Hvis der ikke er nogen der reagerer, går man ud fra, at der er fri bane, fortæller den tidligere tyv.
Når tyven er kommet er det afgørende, at der er arbejdsro.
- Min bedste ven, når jeg arbejder med at lave indbrud er ligusterhækken, specielt hvis der er blomster på, så dækker den rigtig godt og giver arbejdsro.
Men der er også ting, der kan forstyrre arbejdsroen - fx en alarm.
- Det betyder, at jeg går i panik. Jeg har ikke arbejdsro, og jeg kan ikke være der mere end et minut mod normalt to minutter, og der bliver ikke tid til at rode skabe og skuffer igennem, siger manden.
Men der er også ting, der gør, at tyven helt fravælger et hus som mål for sit indbrud.
- Huse med store hunde og røgkanoner holder jeg mig fra. Hvis der er rigtig nabohjælp giver det heller ikke arbejdsro, men jeg har indtryk af, at det meste arbejdsro blot er et klistermærke på døren, og det forhindrer ikke mit arbejde, siger den nu tidligere tyv.