Ingen uddanner sig som konservator på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I Danmark er vi nogle af verdens bedste til at udstoppe dyr. Alligevel er der meget få, som vælger at uddanne sig til konservator. I år er der slet ingen i lære på Fyn.
- Det her er det bedste job, der findes. Jeg kunne ikke se mig selv lave noget som helst andet.
Det siger Morten Boesen, er selvstændig konservator i Martofte.
Han er én ud af i alt 25 konservatorer, som kan leve af at udstoppe dyr i Danmark. Udover ham, findes der kun tre andre på Fyn. Morten Boesen var selv i lære som konservator for ti år siden, men det er ikke nemt at få en læreplads i branchen.
Virksomhedspraktik hjalp Steffen fra stress på studie til job
På det minimalistiske kontor på Vestergade i Odense sidder Steffen Nielsen foran sin computer og laver IT-løsninger for Bureau Kraken.
Men vejen til jobbet har været lang og fyldt med frustrationer.
Fra fiasko til succes
På grund af stress har Steffen Nielsen kæmpet med flere forskellige uddannelser, men uden held.
Hans hverdag var usikker, fordi han ikke vidste, hvad der skulle ske med ham.
“Vi vidste ikke meget om virksomhedspraktik, før vi fik Steffen, og nu kan vi ikke undvære ham”
- Jeg tænkte, skal jeg nu igen på en uddannelse, jeg ikke kan klare? Eller skal jeg ud og lede efter arbejde, som alligevel ikke vil passe ind i de problemstillinger, jeg har, siger Steffen Nielsen.
Steffen Nielsen stoppede på datamatikerstudiet for fire år siden. Siden forsøgte han sig med enkeltfag på VUC af to omgange, men han måtte igen stoppe på grund af stress.
I foråret 2017 fik han tilknyttet en jobkonsulent, hvorefter han startede i virksomhedspraktik på Bureau Kraken.
Det var et forløb der passede ham rigtig godt.
- Jeg startede med nogle timer om ugen og så trappede vi stille og roligt op. Det har kun været succes på succes. Jeg er virkelig glad for det, siger Steffen Nielsen.
Efter virksomhedspraktikken fik han en fast stilling som It- og servicekoordinator i Bureau Kraken.
- Vi vidste ikke meget om virksomhedspraktik, før vi fik Steffen, og nu kan vi ikke undvære ham, siger Casper Kraken, der er ejer af den virksomhed Steffen Nielsen blev ansat i.
Fordomme om virksomhedspraktik
Steffen Nielsen havde aldrig prøvet at være i virksomhedspraktik, derfor var opstarten ikke uden bekymring.
- I starten var jeg en lille smule nervøs for om, det var et sted, hvor man bare blev brugt som gratis arbejdskraft og aldrig fik lov til at prøve noget.
“Der har været noget usikkerhed omkring, hvad det indebar, og hvordan det skal foregå. Og det er det, vi forsøger at råde bod på nu, ved at gå ind i kampagnen”
- Samtidig er der også nogle, der er nervøse for om folk, der går ledige, har for mange problemstillinger, der gør, at de ikke vil kunne fungere ordentligt, fortæller Steffen Nielsen.
Usikkerhed og fordomme omkring hvad virksomhedspraktik er, bekræfter Søren Skovbølling, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Industri og partner i it-virksomheden Digizuite.
- Der har været noget usikkerhed omkring, hvad det indebar, og hvordan det skal foregå. Og det er det, vi forsøger at råde bod på nu, ved at gå ind i kampagnen. Nu skal tingene prøves at promoveres på en mere aktiv og synlig måde, fortæller Søren Skovbølling.
Kampagnen:
Beskæftigelsesalliancen blev etableret i efteråret 2017 og udspringer af anbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odenses (BTFO) - det såkaldte Carsten Koch-udvalg. Her lød en af anbefalingerne, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne implementere de anbefalede indsatser.
Alliancen består af repræsentanter fra virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommunen.
Udover de fire partnere i alliancen er der udvalgt en række centrale aktører, som tilsammen tæller i omegnen af 50.
Målet med kampagnen:
Ledighedstallet skal i 2020 ligge på landsgennemsnittet. Erhvervsfrekvensen – det vil sige antallet af borgere, der enten er i arbejde eller vil kunne arbejde – skal ramme landsgennemsnittet i 2027.
Mens det samlede ledighedstal i november 2017 var på 5.3 procent, var tallet 11.6 procent for akademikere under 30 år – hvilket svarer til 515 unge akademikere i ledighedskøen
Odense kæmper blandt andet med en ganske høj ledighed blandt akademikere, HK’ere og 3F’ere, og i de seneste tal havde byen landets 7. højeste ledighed.
Den vil parterne have ned på landsgennemsnittet senest i 2020.
Men ifølge ejeren af Bureau Kraken, var der ikke mange betænkeligheder at spore, da Steffen Nielsen startede i virksomhedspraktik:
- Jeg havde ikke nogen betænkeligheder ved det. Det var et spørgsmål om at give nogle opgaver, der passede til medarbejderen, og så tog vi den der fra, siger Casper Kraken, mens Steffen Nielsen tilføjer, at Bureau Kraken har givet ham plads så han har kunnet udvikle sig i jobbet.
Og selvom jobbet hos Bureau Kraken har hjulpet Steffen Nielsen, går hjælpen begge veje.
- En virksomhed som vores, der er nystartet, hvor man ikke rigtig ved om tingene ændrer sig inden for to måneder, har været god for Steffen og os. Vi har så gode erfaringer med Steffen, at vi får endnu en virksomhedspraktikant her i september, fortæller Casper Kraken.
- Jeg var rigtig heldig dengang, og det er jeg glad for i dag. Man skal være i lære i fire år, og det er der ikke mange konservatorer, der har ressourcerne til, siger han.
Høj dansk kvalitet, men ingen lærepladser
I Morten Boesens værksted pynter blandt andet et udstoppet egern, som han vandt verdensmesterskaberne i udstopning med i 2007. Og Morten Boesen er ikke den eneste danske konservator, der har gjort sig bemærket uden for landets grænser, fortæller Kim Højland, formand for Dansk Zoologisk Konservatorforening (DZK).
- I Danmark har der i mange år været tradition for at højne kvaliteten, når det kommer til de teknikker og materialer, man bruger til at udstoppe dyr med. Derfor klarer vi os også rigtig godt i internationale sammenhænge, fortæller Kim Højland.
Konservatoruddannelsen
Der findes to uddannelsesmuligheder i Danmark, hvis man vil være konservator:
- Fire-årig mesterlæreuddannelse ved Dansk Zoologisk Konservatorforening.
- Tre-årig studium via Konservatorskolens bacheloruddannelse. Mulighed for videreuddannelse til en cand. Scient.
Den høje danske kvalitet skyldes især, at man her i landet har gode muligheder for en lang konservatoruddannelse. Men for at tage den fire-årige mesterlæreuddannelse kræves det, at man selv finder en læreplads hos en anden konservator i landet - og her flyder det ikke med muligheder.
- Vi får løbende ansøgninger fra folk, som gerne vil i lære. Desværre er der ikke særlig mange af de nuværende konservatorer, som har mulighed for at tage folk ind i fire år lige for tiden, fordi der ikke er nok arbejde eller ressourcerne til det, siger Kim Højland.
Af den grund er der derfor i øjeblikket ingen i lære på Fyn og i resten af landet.
Strammere lovgivning gør det sværre
Flere lovmæssige ændringer gør også branchen vanskeligere at agere i, end den før har været, forklarer Kim Højland:
- Der er rigtig mange regler forbundet med at være selvstændig konservator, og det bliver hele tiden mere besværligt. Der er mange ting at forholde sig til; den nye persondatalov, fødevarelovgivningen, dyrlæger eller skov- og naturstyrrens regler og så videre.
30.000 tyrekalve skydes hvert år: Louise og Rik lader dem leve
Det 20.200 kvadratmeter store staldanlæg på Tåsinge er ikke kun Fyns største kvægstald. Her er nemlig også gjort plads til tyrekalve, som der normalt bliver skudt ved fødslen.
Jerseykøerne giver den bedste økonomi for landmændene, fordi de får flere penge per liter mælk, og køerne spiser mindre foder end andre racer.
“Vi synes, det er frygteligt. Men sådan er verden desværre bare”
Men det gælder kun for de køer, der kan producere mælk. For en tyrekalv er der derimod ikke de bedste udsigter for et langt og godt ko-liv. I hvert fald ikke normalt.
Hvert år skydes omkring 30.000 tyrekalve få minutter efter fødslen. Det gør de, fordi der ikke er økonomi i at fede dem op og slagte dem. De penge, som det koster, kan ikke opvejes af den indtægt, som kødet efterfølgende giver.
Vil lade tyrekalvene vokse op
Men for driftsleder Louise Kool og hendes mand, kvægbrugskonsulent Rik Kool, er planen helt anderledes med tyrekalvene.
- Det er en udfordring, at man ikke kan bruge de her tyrekalve, og derfor bliver mange aflivet ved fødslen. Men det bliver ikke ved med at gå, så vi har kigget på fremtiden og sagt, at vi lige så godt bare kan få lavet et system, hvor vi ikke behøver at slå dem ihjel, fortæller driftslederen Rik Kool.
- Vi synes, det er frygteligt. Men sådan er verden desværre bare, tilføjer Louise Kool.
Sammen har ægteparret torsdag indviet deres nye kæmpestald på Andekærgård på Tåsinge. En stald med plads til 1.400 køer.
Den bedste fjerdedel af avlskvierne på Andekærgård bliver insemineret med såkaldt kønsselekteret sæd.
Det er væsentligt dyrere end normal inseminering, men til gengæld sikrer det, at der kun kommer nye hundyr ud af insemineringen.
De resterende 75 procent af gårdens kvæg insemineres med kødkvægssæd. Så bliver kvierne store og flotte slagtekvæg, og tyrekalvene bliver så store, at investeringen i at lade dem vokse op næsten kan løbe rundt.
Han understreger dog, at konservatoruddannelsen altid har været en niche-brance, og at optaget derfor også bør følge efterspørgslen:
- Der er stadig efterspørgsel på det, som vi kan, og det forventer jeg, at der også vil være fremover. Nogle gange ser vi små tendenser, som at zebraskind eller gevirer bliver populært igen, og så bliver der brug for os.
TV 2 Fyn-reporter fangede ambulancen: - Pludselig kunne jeg se blå blink
Klokken 19.08 torsdag aften kom en ambulance kørende med høj fart og udrykning ved Flemløse Biogas.
TV 2 Fyns reportere Peter Salomon og Thomas Mengers Karstensen var på stedet, da den sidste person, som var forsvundet under en arbejdsulykke, blev fundet.
I forbindelse med forberedelserne til torsdagens 19:30-udsendelse kunne de se blå blink fra en ambulance i horisonten.
Kørte derfra uden udrykning
Ambulancen kørte igen efter 10-15 minutter, fortæller Peter Salomon, der noterede sig, at den forlod adressen uden udrykning.
- Vi troede først, at de havde fundet den savnede person, men fordi ambulancen kørte igen stille og roligt, gik vi ud fra, at det ikke var den savnede person, der var fundet.
Efter ambulancen var kørt. kom der stadig en lind strøm af forskellige beredskabsbiler, fortæller Peter Salomon videre. Derfor antog han helt frem til, Fyns Politi oplyste, at det havde fundet den savnede person, at eftersøgningsarbejdet stadig var i gang.
- Derfor tænkte jeg, at ambulancen måske var kommet for at tilse en af redningsarbejderne, som måske var kommet mindre til skade.
I alt var ti personer involveret i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens tre er omkommet. Den sidste person slap uskadt fra ulykken.
14-årigs mobbebrev "går lige i hjertet" på politiker: - Jeg blev selv mobbet som barn
En hjerteskærende historie om mobning mod en 14-årig elev på en skole i Odense har nu fundet vej til Christiansborg.
En sag, hvor familien oplever, at skolen ikke har kunnet stoppe mobningen.
Det er 'trist' og 'går lige i hjertet', lyder reaktionen fra to fynske folkeskoleordførere.
Men når det kommer til, om Folketinget skal tage affære for at forhindre sager som den 14-åriges, er de to folketingspolitikere helt uenige.
Ikke tryg ved at gå i skole
Den 14-årige elev går i 8. klasse på en skole i Odense og har gennem længere tid været udsat for mobning fra andre elever. Både på skolen og på sociale medier, som Snapchat og Instagram.
Konsekvensen er, at hun ikke er tryg ved at gå i skole og næsten ikke modtager undervisning i dag.
Her kan ses en række eksempler på, hvordan adskillige personer har omtalt den 14-årige elev på klassechats og en ‘sladder-konto’ på Instagram.
Håbede at brev til skolen ville hjælpe
I håb om at få hjælp fra skolen skrev den 14-årige pige et to sider langt brev til skolen.
- "Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde nedenfor.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Politiker: - Sådan skal ingen have det
TV 2 Fyn har taget brevet og den 14-åriges historie med til politikerne på Christiansborg.
- Den går lige i hjertet. Jeg blev mobbet, da jeg gik i folkeskolen, så jeg ved, hvor svært det kan være som elev at blive udsat for den slags ting, lyder reaktionen fra Alex Ahrendtsen, som er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.
Brevet vækker også følelser hos Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring.
- Jeg bliver jo rigtig ked af det og også berørt, når jeg læser det her brev. Jeg synes, det er rigtig trist, at man har det sådan med at komme i en folkeskole. Sådan er der ikke nogen, der skal have det, siger Sara Emil Baaring (S).
Hvilke skridt de to politikere vil tage - eller ikke tage - vender vi tilbage til senere i artiklen.
Mor: Dialog og møder har ikke hjulpet
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen, og uanset hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
Medhold fra kommunen
En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre.
TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder:
Skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har virket og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Familien har nu besluttet, at den vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Børns Vilkår: Lærere savner redskaber
Sagen fra Odense er ikke enestående, lyder det fra Børns Vilkår, der har udtalt sig til TV 2 Fyn på et generelt plan.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, siger Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.
Mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen, fortæller hun på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet.
DF: - Nu er det op til skolerne
På Christiansborg er folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) stærkt kritisk over for håndteringen fra skolens side.
- Jeg er lidt chokeret over, at det er kommet så vidt. Fordi i modsætning til dengang jeg gik i skole, har vi i dag en lovgivning, der skal forhindre sådan noget.
Han mener ikke, at politikerne skal tage nye skridt for at undgå sager som den 14-åriges. Det er skolernes ansvar.
For Folketinget har allerede sørget for værktøjerne til skolerne, påpeger han - med et nationalt center, der kan hjælpe skolerne med denne kerneopgave og lovgivning om mobbestrategier, handleplaner og hvordan lærerne skal inddrages.
- Vi vil ikke finde os i det (mobning, red.), så nu er det op til skolerne. Vi har 1.200 skoler i Danmark. Jeg kan jo ikke holde styr på alle de skoler. Ansvaret er decentralt. De skal sørge for at gøre det, som vi har bedt dem om at gøre, siger Alex Ahrendtsen.
S: - Der er noget, vi ikke helt har fat om
Hos Socialdemokratiet siger Sara Emil Baaring, at hun har svært ved at gå ind i den enkelte sag. Men undrer sig over, at udfaldet bliver, at den 14-årige skal flytte skole.
- Det, synes jeg ikke, kan være det rigtige. Alle skoler skal have en antimobbestrategi, og i mange af de her strategier står der, at det faktisk er mobberen, som skal et andet sted hen, og ikke den, det går ud over, siger folkeskoleordføreren.
Hun peger på, at den nationale klageinstans for mobning “desværre har lange ventetider”, og tror, at mange sager om håndtering af mobning bunder i mangel på viden.
- Det er måske et tegn på, at der er noget, vi ikke helt har fat om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring (S).
Afventer trivselskommission
Derfor vil hun “lytte meget nøje” til den trivselskommission, som vil komme med en række anbefalinger senest i januar.
- Det ved jeg også, at børne- og undervisningsministeren vil. Jeg tror, de kommer til at pege på, at vi mangler redskaber og viden om det her (mobning, red.). Der er også et digitalt element, som vi ikke rigtig har hånd om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring med henvisning til, når mobningen foregår på sociale medier.
Men allerede nu peger hun på, at der eksempelvis kunne være brug for fra politisk hånd at opdatere antimobbestrategierne, der ligger ude på skolerne. Og at hjælpe kommunerne med at finde de værktøjer, der rent faktisk virker.
Hos DF er Ahrendtsen åben overfor at kigge på anbefalingerne, når de kommer.
- Men det ændrer ikke ved den omstændighed, at det er skoleledelsen, der har ansvaret for, at der ikke er mobning. Det betyder, at man som voksen træder i karakter, laver klare regler, griber ind og beskytter dem, der bliver mobbet. Hvor svært kan det være, spørger Alex Ahrendtsen.
Opdateret: Tidligt fredag morgen var platformen MitID ustabil. Klokken 9.15 var problemet løst igen.
Platformen MitID er i øjeblikket ustabilt. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.
Et antal brugere vil lige nu opleve problemer med at bruge platformen.
- Der er igangsat en fejlsøgning, og man forsøger at få det op så hurtigt som muligt, siger en pressetalsmand for Digitaliseringsstyrelsen.
Biogas-direktør reagerer på tredje dødsfald
Direktør for Flemløse Biogas er "dybt berørt" efter den tragiske arbejdsulykke tirsdag.
Torsdag aften klokken 18 fandt Fyns Politi en person, som var savnet, efter en arbejdsulykke på Flemløse Biogas.
Fredag morgen reagerer direktør for Flemløse Biogas Kurt Poulsen i en pressemeddelelse på nyheden.
Var tæt på afdøde
- Jeg er dybt berørt af meddelelsen om, at den savnede medarbejder nu er fundet død nede i tanken, vi er ved at få opført. Jeg har haft et tæt samarbejde med den afdøde, og nu er er han død. Det er helt forfærdeligt.
I alt ni personer var involveret i ulykken, der endte med at koste tre mennesker livet. De seks andre har tidligere været meldt voldsomt tilskadekomne.
- Det er en meget ulykkelig situation, at endnu en medarbejders pårørende skal have den ultimativt værste besked, man overhovedet kan forestille sig, lyder det videre fra Kurt Poulsen.
Forsøger stadig at klarlægge hændelsesforløb
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra direktøren, men i pressemeddelelsen udtaler han, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.
Det skyldes, at politiet og myndighederne stadig arbejder med at kortlægge hændelsesforløbet. En process, som Flemløse Biogas og entreprenørvirksomhederne samarbejder med politiet om.
Politi og brandvæsen rykkede ud til mystisk brand
Fyns Politi fik fredag morgen klokken 04.34 en anmeldelse om kraftig røgudvikling i Lærkeparkens Købmand i Lærkeparken i Odense. Det bekræfter Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi, til TV 2 Fyn.
- Vi kører derud sammen med brandvæsenet og kan konstatere, at der er ild i noget i Lærkeparkens Købmand.
Vagtchefen fortæller videre, at politiet stadig arbejder på stedet, men at det er for tidligt at sige noget om årsagen til branden.
Forsvundet person ved Flemløse Biogas fundet død
I alt tre personer har mistet livet i en ulykke ved Flemløse Biogas.
Beredskabet og Fyns Politi har arbejdet målrettet de sidste to døgn. Den savnede person er nu fundet - desværre ikke i live.
Fyns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at personen blev fundet klokken 19 torsdag aften.
Efterforsker stadig ulykken
Der er tale om en belgisk mand på 53 år.
Politiet og beredskabet har arbejdet på at finde den savnede person siden tirsdag aften klokken 18, da en silo ved Flemløse Biogas faldt sammen.
Redningsarbejdet blev besværliggjort af, at taget på siloen var under støbning, da det faldt sammen. Det vil sige, at betonen var ved at hærde. Derfor krævede det særlig redskaber at arbejde sig igennem betonen.
I alt har tre mennesker mistet livet i forbindelse med ulykken i Flemløse.
Udover den belgiske mand har også to rumænske statsborgere mistet livet.
Fyns Politi oplyser, at de i samarbejde med relevante myndigheder vil fortsætte efterforskningen af årsagen til ulykken, men for nuværende har vi ikke yderligere til dette.
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
LYD
DEL
LYD
DEL
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her