Lugtgener
Det er kun de kapeller, der har installeret køleanlæg, der kan holde kisterne kølige i de op til otte dage, som loven tillader. Alle andre kapeller er stort set ubrugelige, fordi de døde begynder at lugte efter ganske kort tid. Det skriver Kristeligt Dagblad fredag.
- Det er et kæmpeproblem. I mit område har jeg ingen kirkekapeller med køl, og det er nødvendigt i en sommer som denne, fortæller Lars Askholm, der ejer Broby Begravelsesforretning på Fyn, og som er landsformand for danske bedemænd.
Isposer i kisten
Lars Askholm løser problemet med at leje køleanlæg, som kan køle kapellet ned og i helt særlige tilfælde åbner han kisten og putter isposer ned i, hvilket selvfølgelig kun sker med familiens tilladelse.