- Det er den generelle opfattelse, at kræft bliver en kronisk sygdom. Vi bliver bedre til at finde karakteristika ved de enkelte kræftformer og bedre til at angribe hver enkelt på en unik måde med ny medicin, siger Peter Sørensen, der er klinikchef ved kræftafdelingen på Odense Universitetshospital til Søndagsavisen.
Det er nye behandlingsformer, som er på vej, der vil udrydde dødeligheden ved en kræftdiagnose. I dag blive kræftpatienter behandlet med kemoterapi, og patienterne kan kun tåle en begrænset mængde, da det er gift for kroppen. Fremtidens medicin vil gå direkte ind og påvirke selve kræftcellernes stofskifte og dermed forhindre dem i at dele sig. Det betyder, at ondartede kræftceller ganske enkelt vil blive sat i bero.
- Fordelen ved de nye lægemidler er, at der ikke længere er en grænse for, hvor længe man kan behandle med dem modsat eksempelvis kemoterapi og stråling, som kroppen tåler dårligt, siger Jørgen H. Olsen, der er forskningschef i Kræftens Bekæmpelse til avisen.
De nye behandlingsformer vil samtidig betyde, at bivirkningerne ved behandlingerne bliver langt mildere end i dag, hvor kræftpatienter er komplet afkræftede og ødelagte af den kradse behandling.
34.000 danskere får hvert år stillet en kræftdiagnose, og der dør 16.000 om året på grund af én eller anden kræftform.
I dag overlever mere end hver anden patient en kræftdiagnose, mens tallet kun under en tredjedel i 60?erne.