Mand i bil stukket ihjel

Den person, der mandag morgen blev fundet død i en bil i Odense, er blevet dræbt med et stikvåben. Der vil senere blive foretaget en obduktion, oplyser politiet.

Fyns Politi blev mandag morgen alarmeret af en person, der havde set en livløs mand i en bil på Jacob Hansens Vej i Hjallese ved Odense.

Politiet har hele formiddagen arbejdet på stedet sammen med kriminalteknisk afdeling og retsmedicinere, og det er nu konstateret, at der er tale om et drab foretaget med et stikvåben.

Politiet leder stadig efter mordvåbenet og har endnu ikke nogen teorier omkring motivet til drabet.

Oversigt

    Oversigt