Det bliver værst for jer selv
Den 45-årige var tilsyneladende blevet så vred over, at han ikke havde fået det, han kom efter.
- Han gik derfra og sagde: Det bliver værst for jer selv. Og så vendte han tilbage med en benzindunk og en lighter, fortæller vagtchef Thomas Bentsen ved Fyns Politi.
Manden nåede dog ikke at sætte ild til stedet, før han blev overmandet af en vagt på stedet.
- Det er meget alvorligt. En eksplosionsbrand havde været fatal i så høj en bygning. Han er blevet anholdt og sigtet efter den alvorlige paragraf 180 i Straffeloven (forsøg på brandstiftelse red.), hvor man kan få op til livstid, fortæller vagtchefen og fortsætter:
- Medarbejderne var rystede, da politiet nåede frem.
Vagtchefen regner med, at manden bliver fremstillet i et grundlovsforhør fredag.
Beskæftigelsesafsnittet på 3. sal på Tolderlundsvej er nu lukket resten af dagen, og personalet holder møde for at tale episoden igennem.