Marie skal sælge dronningens hus: - Det er pissespændende

En lille nordfynsk mægler kan nu udbyde en helt særlig fransk villa, som har været ejet af kongehuset. Nu kan du komme med indenfor.

En ejendomsmægler fra nordfyn har fået en noget atypisk opgave.

Hun skal sælge en fransk villa, der har Hendes Majestæt Dronningen og Prins Henrik som bygherrer.

- Jeg skal i forvejen sælge et fransk slot, som nogle danskere ejer sammen. Det var i den forbindelse, jeg kom i kontakt med husets nuværende ejer, forklarer ejendomsmægler Marie Louise Pedersen, som ejer ejendomsmæglerfirmaet NordFynBo.

Hun skal samarbejde om salget med Trine Hounsgaard Pfeiffer, som er stifter af virksomheden Simplysun.

- Trine er god til det med at sælge boliger som anparter, og det syntes vi var oplagt, forklarer Marie Louise Pedersen.

Video og interview: Frederik Zeuner

Boligen er nabo til kongeslottet Château de Cayx i Frankrig. De fik huset opført i 2008, der skulle huse de kongeliges PET-folk, når kongefamilien residerede på Château de Cayx.

Henrik navngav sågar huset efter sin yndlingsdrue, malbec.

Har man hang til royale omgivelser, kan man også melde sig som mulig køber af et gammelt fynsk gods, der blev sat til salg tidligere denne uge. Prisen er dog endnu hemmelig.

Oversigt

    Oversigt