Massevis af ansøgninger og afslag til de få jobsamtaler, der kom i hus.
Sådan så hverdagen for 31-årige Marlene Jørgensen fra Odense ud, da hun var færdig med sin uddannelse i 2019.
Hun lever med et synshandicap. Hun er helt blind på det venstre øje, men har cirka ti procents syn tilbage på det højre øje. Resultatet af utallige nethindeløsninger og operationer for at redde en lille smule af hendes syn.
- Jeg tænkte: "Kan jeg overhovedet få job? Var det overhovedet nødvendigt, at jeg tog den uddannelse?" For jeg følte mig slet ikke som en del af samfundet, fortæller Marlene Jørgensen.
Og hun er absolut ikke den eneste.
Både hjælp og udfordring
Tal fra Dansk Blindesamfund viser, at det kun er cirka 30 procent af de arbejdsdygtige med et synshandicap, der er i arbejde. Et tal, der stort set ikke har rykket sig de sidste 40 år.
- Der findes jo en lov om kompensation til handicappede i erhverv. Den lov er fra begyndelsen af 90’erne og har ikke fulgt med det arbejdsmarked, vi kender i dag, hvor IT spiller så stor rolle, siger Ask Løvbjerg Abildgaard, der er landsformand i Dansk Blindesamfund.
Han påpeger, at IT-systemer kan være en stor hjælp for dem, der er blinde eller svagtseende, men det er også det, der kan spænde ben.
- Der er flere eksempler på synshandicappede, der har måttet opgive deres job, simpelthen fordi et IT-system blev ændret, og der var ikke hjælp til at få systemerne ændret, så man kunne passe sit arbejde som før, siger Ask Løvbjerg Abildgaard
Marlene Jørgensen oplevede slet ikke at komme til jobsamtale, og ved de få samtaler hun kom til, handlede det mere om hendes handicap, end om hvad hun kunne bidrage med af ressourcer til arbejdspladsen. Hun oplever, at virksomhederne er berøringsangste overfor personer med synshandicap.
- Skal vi gøre opmærksom på vores synshandicap i vores ansøgning, eller skal vi helt lade det være og så fortælle det, når vi kommer til en jobsamtale, hvor arbejdsgiver måske vil blive mere chokeret, spørger hun.
De mange afvisninger tog hårdt på Marlene Jørgensen.
- Det er enormt hårdt at se ens studiekammerater få et arbejde så hurtigt. Processen med at komme ind på arbejdsmarkedet er rigtig, rigtig hård, og det at blive afvist mange gange, det er psykisk hårdt. Jeg havde den følelse af, at: "jeg vil bare i arbejde," fortæller hun.
Mødet mellem mennesker
Hos Dansk Blindesamfund mener de, at det kræver handling fra Folketinget for at få flere blinde i job.
- De er nødt til at lave lovgivningen om, så den tager højde for, at vi lever i 2024 og vi er synshandicappede, som skal kunne begå os på et digitaliseret arbejdsmarked ligesom alle andre, siger Ask Løvbjerg Abildgaard.
Han erkender, at Dansk Blindesamfund også selv har en opgave. De har allerede en rådgiverlinje, hvor virksomheder kan ringe ind og få råd og vejledning om, hvad det vil sige at ansætte en person med et synshandicap.
- Vi kan selv blive meget bedre til at støtte op om, at synshandicappede mødes med en kommende arbejdsgiver. En ting er en generel informationskampagne. Det kan måske rykke noget, men det er jo i mødet mellem mennesker, at tingene ændrer sig, der tror jeg, at vi selv kan blive bedre til at få hjulpet arbejdsgiver til at møde synshandicappede, siger Ask Løvbjerg Abildgaard.
I dag er Marlene Jørgensen kommet i job og arbejder som sagsbehandler. Et job, hun fik et år efter, hun havde været til samtale, fordi virksomheden havde gemt hendes ansøgning.
- Jeg ranker ryggen lidt mere, og jeg er enorm stolt af mig selv, siger Marlene Jørgensen.
Og hun håber at endnu flere får den følelse.
- Jeg håber inderligt for alle blinde og svagtseende, at de kommer i arbejde og får den her styrke af, at du gavner samfundet på lige fod med alle almindelig seende.