Merete gik under interview

Liberal Alliances fynske folketingskandidat Merete Riisager blev træt af at svare på spørgsmål om kommunal vækning under et interview med TV 2/Fyn.

I et interview med TV 2/Fyn torsdag argumenterede Liberal Alliances Merete Riisager for, at man kunne spare det offentlige penge ved at fjerne den kommunale morgenvækning.

TV 2/Fyns Jakob Risbro spurgte flere gange ind til, hvor meget hun mener man kan spare, og om det ikke er en vigtig ydelse, at kommunerne sørger for, at børn møder op og får undervisning.

Merete Risager svarede flere gange, at det er op til kommunerne selv, hvordan man vil prioritere pengene, men hun ville ikke svare på, om hun selv ville spare den kommunale morgenvækning væk.

Og det blev altså for meget for Merete Riisager, der forlod interviewet mens kameraet rullede.

Oversigt

    Oversigt