Lige nu er der fem forslag til en ny, fast forbindelse mod vest fra Fyn. Herunder en forbindelse mellem Als og Sydfyn, som stærke syddanske kræfter kæmper for, og så en bro til 32 milliarder kroner mellem Bogense og Juelsminde, som flere fremtrædende fynske politikere foretrækker.
Ikke mindst i folketingsvalgkampen sagde flere kandidater, at en ny bro er vigtig for, at Fyn kan opleve øget vækst og udvikling. Men det er slet ikke sikkert, at en bro vil føre det med sig, fortæller en transportforsker, som selv sidder i den såkaldte infrastrukturkommission.
- En bro mellem Bogense og Juelsminde vil have en marginal effekt for den fynske vækst, siger Christian Wichmann Matthiessen, professor ved København Universitet, til TV 2/FYN.
Han bakkes op af by- og transportforsker, Henrik Harder, Aalborg Universitet.
- En bro eller et stykke infrastruktur er ikke nogen garanti i sig selv for, at man får økonomisk vækst, fortæller han.
Det er erfaringerne fra andre områder, der får eksperterne til at bede fynboerne om at dæmpe forventningerne, selvom politikere som Lars Chr. Lilleholt (V) og Anne Baastrup (SF) mener, at Fyn skal kæmpe hårdt for en bro til Juelsminde.
For eksempel viser erfaringerne fra broerne til Langeland, at de reelt trak borgere og virksomheder væk fra øen - altså havde broen en direkte negativ effekt.
Et andet eksempel er Farøbroerne, der forbinder Sjælland og Lolland-Falster. Trods indvielsen i 1985 har Lolland-Falster siden været forbundet med stilstand og lav vækst.
En række undersøgelser viser samtidig, at Storebæltsbroen nok har haft en stor, positiv økonomisk effekt - bare ikke på Fyn.
- Den gang, vi fik Storebæltsforbindelsen på plads, kom der nogle effekter, men det var især i Storkøbenhavn og i Trektantområdet. Linjen fra København til Trekantsområdet havde ikke nogen kraftig effekt af Storebæltsforbindelsen, siger Christian Wichmann Matthiessen.
Erfaringen fra andre områder er, at en bro fra Juelsminde efterfulgt af en ny motorvej mellem Bogense og Odense nok kun vil gavne storbyen Odense. Simpelthen fordi udviklingen typisk sker, hvor en ny vej reelt ender.
- Hvis man bygger infrastruktur så er de områder, der i forvejen har vækst og udvikling, der vil nyde gavn af sådan noget infrastruktur, man bygger, siger Henrik Harder til TV 2/FYN.
Et argument for at bygge en tredje Lillebæltsbro er samtidig, at det vil aflaste markant i forhold til trafikken på de to andre broer. Men Christian Wichmann Matthiessen fortæller, at der reelt ikke findes nogen undersøgelser, som understøtter den påstand.
- Den vil jo aflaste noget, men ikke særligt meget. Det har man ikke nogen klare analyser af, der kan bekræfte, hvor meget den vil aflaste, siger han.