20-årige Casper Radza kom oprindeligt fra Assens, der indgår i Øens Hold-samarbejdet.
Han skrev første gang fuldtidskontrakt med OB i 2013 gældende i et år, men får altså nu yderligere to sæsoner at udvikle sig i.
- Casper er stadig en ung målmand, men hans talent er stort, siger sportsdirektør Jesper Hansen.
- Jeg glæder mig meget til at følge hans videre udvikling, tilføjer han.
Casper Radza har spillet 16 ungdomslandskampe for Danmark.