Overskud i Naturgas Fyn

Naturgas Fyn er tilfreds med sit årsregnskab for 2009, som er det bedste siden 2000.

Regnskabet viser et overskud før skat på 27,6 millioner kroner og efter skat på 20,2 millioner kroner.

Det er selskabets bedste resultat siden 2000 og betydeligt bedre end 2008, der endte med underskud før og efter skat på henholdsvis 95,8 og 78,3 millioner kroner.

Det gode resultat skyldes fremgang i lønsomhed på stort set alle forretningsområder.

- Resultatet giver grund til at tro på en fortsat positiv udvikling i koncernen de kommende år, siger formanden for Naturgas Fyn, Anker Boye.

Oversigt

    Oversigt