På trods af astronomisk omsætningstab: Facebooks moderselskab i Odense har svimlende overskud

Dyk i omsætningen med en halv milliard kroner i 2023, viser nyt regnskab fra Meta-selskabet.

Meta i Odense - bedre kendt som Meta - fik sidste år et overskud før skat på godt 200 millioner kroner - 26 millioner kroner mindre end året i forvejen.

Det viser det netop offentliggjorte regnskab for Cassin Networks, der huser Odense-aktiviteterne.

Her kan man også læse, at omsætningen faldt med 536 millioner til 2,5 milliarder kroner i det seneste regnskabsår.

Ifølge ledelsesberetningen skyldes omsætningsfaldet mindre aktivitet mellem koncernselskaberne i 2023.

I løbet af 2023 blev byggeriet af den tredje datacenterbygning færdiggjort.

Meta besluttede derimod  i 2002 med kort varsel at stoppe byggeriet af yderligere to datahaller. Dengang oplyste Meta, at man ønskede at strømline organisationen og opprioritere flere ressourcer til kunstig intelligens – AI.

Meta forventer et økonomisk resultat i 2024 på linje med 2023.

Meta oplyser i øvrigt, at Odense-centret allerede i 2020 er blevet CO2-neutralt. Meta har også indgået en aftale med Fjernevarme Fyn om levering af overskudsvarme fra de mange servere.

Ifølge regnskabet beskæftigede selskabet sidste år 84 ansatte - tre mere end året i forvejen.

Egenkapitalen - formuen - er på 14,6 milliarder kroner.

Oversigt

    Oversigt