Politiet efterlyser Nissan: Unge mennesker stak af efter butikstyveri og slagsmål

Et butikstyveri udviklede sig i supermarkedet ABC Lavpris i Glamsbjerg lørdag formiddag, da personalet forsøgte at holde tyvene tilbage. Fyns politi efterlyser nu en lyseblå Nissan Micra.

Klokken 09.45 lørdag formiddag gik to yngre mænd på omkring 20 år ind i supermarkedet ABC Lavpris i Glamsbjerg. Her begik de, hvad Fyns Politis vagtchef Hans Jørgen Larsen kalder almindeligt butikstyveri, og de havde i sinde at forlade butikken med deres tyvegods.

To unge mennesker forsøgte lørdag formiddag at stjæle varer fra supermarkedet ABC Lavpris i Glamsbjerg. Politiet efterlyser i den forbindelse den bil, de to gerningsmænd stak af i. 
To unge mennesker forsøgte lørdag formiddag at stjæle varer fra supermarkedet ABC Lavpris i Glamsbjerg. Politiet efterlyser i den forbindelse den bil, de to gerningsmænd stak af i. 
Foto: Ole Holbech

De ansatte i butikken lagde dog mærke til, at de to yngre mænd stjal varer fra butikken, og de forsøgte derfor at tilbageholde dem. Det første til et slagsmål.

quote Man kunne frygte, at gerningsmændendene kunne ty til håndgemæng igen

Hans Jørgen Larsen, vagtchef, Fyns Politi

- De ansatte tog kontakt til de to tyve og ville tilbageholde dem. Det førte til fysiske udskejelser, men der var ingen våben involveret. Flere af kunderne forsøgte også at blande sig i situationen og hjæpe personalet med at tilbageholde de unge mennesker, men de blev skubbet væk, fortæller Hans Jørgen Larsen til TV 2/Fyn.

Rør ikke bilen, og tag ikke kontakt

Efter flere forsøg på at tilbageholde tyvene, lader personalet og kunderne dem løbe fra butikken. De to unge mænd løber ud til en skrigende lyseblå Nissan Micra med nummerpladen CS15624, som politiet nu efterlyser.

Politiet bliver kontaktet og sætter efter bilen, men undervejs taber de kontakten.

Fyns Politis vagtchef beskriver de unge mænd som muskuløse og iført mørk tøj. Selvom politiet ikke vurderer, at tyvene har noget farligt i bilen, så opfordrer de borgerne til, ikke at røre ved bilen.

- Hvis man ser den lyseblå Nissan, skal man tage kontakt til politiet, siger Hans Jørgen Larsen og fortsætter: 

- Både fordi politiet skal kunne sikre spor på den, men også fordi at man kunne frygte, at gerningsmændendene kunne ty til håndgemæng igen. Hvis de kunne finde på det i butikken, så kunne de også finde på at gøre det igen, siger han.

Vagtchefen oplyser desuden, at der i øjeblikket er en del patruljer i området.

Oversigt

    Oversigt