Polsk mand idømt 14 dages fængsel

En 46-årige polsk mand, som var sigtet for flere forhold, herunder for indrejse i strid med et indrejseforbud, blev mandag idømt 14 dages fængsel.

Ved et grundlovsforhør mandag formiddag, afgjorde Retten i Odense at den 46-årige polske mand skal 14 dage i fængsel.

Derudover blev han udvist af Danmark med et nyt indrejseforbud i 6 år.

Manden blev anholdt søndag eftermiddag. Han er dømt for butikstyveri samt for besiddelse af en kniv og en mindre mængde euforiserende stoffer. Desuden er han dømt for at være indrejst i Danmark i strid med et indrejseforbud, som han er meddelt tilbage i 2013.

Den 46-årige sidder nu varetægtsfængslet efter dom med henblik på afsoning af straffen og effektuering af udvisningen, oplyser anklagerfuldmægtig Lone Hesselmark fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

Den 46-årige ankede ikke dommen.

Oversigt

    Oversigt